32 / 248
- 23 -
spurgte, om vi ikke skulde begynde en lille Formation, som hun
sagde, af de Herrer og Damer, som skulde danne Bestyrelsen, f. E.
Kammerh. Classen; saa mente hun, at Prof. B. vilde interessere sig
derfor, men jeg kender ikke ham. Det burde være en Læge
der
ude,
synes jeg, og saa kan den første af vore Læger*) jo se til det;
hvis de vil hjælpe os, skal det være os velkommen, men ikke for
at se og dadle eller kritisere og ikke nytte; hvis vi
vinder
dem, er
det bedre, det forstaar sig. Saa talte hun om nogle fattige unge
Piger, der bliver opdragne til simpelt Arbejde, og maaske at det
kan blive dygtige Arbejdere i Huset; det er dog nødvendigt, at De
har nogen dertil; er De derfor tilfreds dermed, da tager vi dem?
Hun er en herlig lille Kone. Alt hvad De skrev om, bliver nu
anskaffet, og hun bad mig om Børnesenge. Til Apotheket tager vi
altsaa
nu
et i mindre Maalestok bestaaende Skab, og af Deres Bo
kan De saa selv beholde, hvad De vil, og har det i hvert Fald
der, hvor jeg haaber, De vedbliver at leve, om ogsaa Deres Sund
hed ikke tillader Dem at staa i Spidsen bestandig. Blædel og Marie
Boysen har udgiven Skrifter om Diakonissernes Hverv, der bliver
vel afsat. Fra Stockholm endnu intet Svar, men jeg venter det
snart. Til hvad Tid kommer De hjem? jeg rejser i de første Dage
af Marts, og min Hjemkomst er ubestemt." — Brevet sluttes „med
mine bedste Ønsker til dette Aar, at Herren vil velsigne vore svage
Forsøg at tjene Ham, at Han giver Dem Sundhed og Lykke, er
mit oprigtige Ønske."
Umiddelbart efter Modtagelsen af dette Brev, der jo ret førte
ind i Sagens Kærne og Virkeliggørelse, svarede Frk. Conring 16.
Januar 1863:
„Deres kongelige Højheds
naadige Skrivelse modtog jeg med den inderligste Glæde og Tak
nemmelighed, saa meget mere som jeg lige siden Jul hver Dag for
gæves har stræbt at vinde saa megen Tid, som jeg behøvede til at
opfylde den kære Pligt at bringe Deres kongelige Højhed min aller
underdanigste Tak for al den Naade i det gamle Aar og de bedste
Ønsker til det nye saa indholdsrige Aar, at det i Sandhed maa blive
rigt paa Velsignelse, og Herren vilde krone Deres kongelige Højheds
*) V istnok af Hoffets Læger.