- 29 -
Herre vil hjælpe mig dermed, da jeg veed, at det er Hans Vilje.
Som indviet Diakonisse kan og tør jeg ikke aflægge min Dragt,
men Deres kongelige Højhed vil se, at den snarere gavner end
skader Sagen; jeg har idetmindste god Tro til, at den vinder Sejer,
hvor den viser sig. Meget glad er jeg ved at kunne flytte ind paa
Teglgaarden efter Flyttedagen — —. Saa være da alle mine An
liggender og jeg selv anbefalet til Deres kongelige Højheds Naade,
som og vilde tilgive mig enhver Fejl og Forkerthed og komme mig
til Hjælp ved min Stræben at gribe det rigtige."
Saaledes stod Sagerne den 6. Februar. Men syv Uger efter,
den 29. Marts 1863 blev Louise Conring indviet til Diakonisse i
Kaiserswerth
af selve „Diakonissefaderen" Pastor Theodor Fliedner
med Assistance af hans Embedsbrødre og Medhjælpere ved Diako
nissehuset, Præsterne Jul. Disselhoff og Stricker. Loddets „her" kom
altsaa kun til at betyde „i Tyskland" i Modsætning til hjemme i
Kjøbenhavn, men ikke i Darmstadt, hvor hun havde modtaget sin
Uddannelse. Desværre er det Brev, hvori hun maa have faaet
Prinsessens Indvilligelse eller Tilskyndelse til at vælge Kaiserswerth,
ikke bevaret. Men den 19. Febr. skriver hun til en af de nævnte
Hjælpepræster:
„For at hjælpe Deres Hukommelse paa Sporet, idet De ser
Underskriften, vil jeg minde Dem om Deres Besøg her i Elisabethen
stift, ved hvilken Lejlighed jeg havde den Fornøjelse at gøre Deres
personlige Bekendtskab. Maaske vil De ogsaa erindre, at vi talte
om den vordende Anstalt i Kjøbenhavn m. m. Inden jeg nu vender
tilbage til Kjøbenhavn, faar jeg endnu den Glæde at maatte aflægge
et Besøg i Kaiserswerth, og det er da min Bøn til Dem, at De
godhedsfuldt vil paatage Dem at overbringe min Anbefaling*) til
Hr. Pastor Fliedner, med Anmodning om venligst at ville tage imod
mig. — Om Gud vil, kommer jeg til Dem om Aftenen den 24de,
idet jeg agter samme Dags Morgen at rejse herfra over Mainz og
derfra med Dampskib over Düsseldorf. — Jeg har Kammerherre
von Classens afgjort og indtrængende udtalte Ønske at takke for,
at jeg nu alligevel kan bede om Optagelse hos Dem.
*) Vistnok udfærdiget af Kammerherre Classen i Prinsessens Navn.




