37 / 248
- 28 -
og til at overvinde den Følelse, der holdt mig tilbage fra diiekte
at fremføre, hvad jeg har paa Hjertet." Det er da, at de 290 Rdl.,
som hun for et Aar siden havde modtaget i Rejsepenge af Prin
sessen, nu var slupne op. Hun ønskede derfor at vide, om de
Penge, hun nu maatte bruge til Hjemrejsen, kunde regnes i Forskud
paa den nye Anstalts Regnskab; ellers maatte hun bede sin Fader
derom, hvad hun dog nødig vilde, da han flere Gange havde
maattet hjælpe hende betydeligt. — Den fine og dog aabne Maade,
hvorpaa hun klarer dette ofte saa ømme Punkt, berettiger hende til
at fortsætte: »Jeg haaber, at det maa lykkes mig at udføre mit For
sæt: under alle Betingelser at være fuldkommen aaben og sand
overfor Deres kongelige Højhed, og vil til samme Tid stræbe at
udtale mig saa tydeligt, at jeg ikke giver Anledning til Misforstaa-
else. — Deres kongelige Højheds Svar paa min Bøn at maatte tage
herfra 1. Marts, var ikke bestemt og fremkaldte Uvished og Be
tænkelighed; jeg greb derfor til et Middel, jeg undertiden anvender
i vigtige Tilfælde, naar jeg er vis paa, at det, jeg holder for det
rette, i Sandhed er det, og Herren velbehageligt. Jeg skriver da
mit og det modsatte Ønske
eller Anskuelse paa to Strimler Papir,
ruller dem sammen, kaster
og trækker en af dem i Skødet,efter
det Ord: „Loddet kastes i Skødet, men det falder som Herren vil!"*)
og bede Herren, at Han derved vil raade mig til det, som er Hans
Vilje og give mig Tro og Lydighed til at følge det; og ad denne
Vej fik jeg til Svar, at jeg skulde rejse den 1. Marts. Paa samme
Maade har jeg erfaret, at jeg skal indvies
her!
Jeg kunde slet ikke
blive enig med mig selv om, hvad der var det bedste, og befalede
det i Herrens Haand, hvorved Svaret lød: her! Næsten forskræk-
kedes jeg derved, thi det var ikke let at
bede
om
den
Velsignelse,
der ellers bliver tilkendt Søstrene, tilbudt og meddelt dem, naar de
Forestaaende finder, at det er belejlig Tid. Ved denne Lejlighed
har jeg først forstaaet, at Frk. Cederskjold i Stockholm slet ikke er
indviet; hun har vel manglet Mod til at gribe igennem og gøre
det usædvanlige Skridt; hvorimod jeg nu trygt vil stole paa, at vor
*) Ordspr. 16, 33. Som bekendt har Brødremenigheden, især tidligere,
gjort meget rundelig Brug af denne Anvisning, som i det nye Testamente
dog kun ses at være fulgt ved en eneste Lejlighed, hvor to Personer syntes
at være aldeles ligestillede overfor et Valg, der kun skulde gælde een (Ap.
G. 1, 26).