- 25 -
en Diakonisseanstalt rigtignok ikke bestaa, jeg maa derfor anse det
for rigtigt at tage de omtalte unge Piger paa Prøve; kun synes det
mig ikke ønskeligt, om vi kom til at begynde udelukkende med
Piger af den tjenende Stand, da det vilde være en Grund mere for
den bedre dannede til at holde sig tilbage. Der paakommer mig
overalt mange Gange Tvivl, om den
danske
Folkekarakter vil egne
sig til
saa
afholdende et Liv, saa vedholdende Arbejde og saa streng
Orden og Punktlighed! Dog Guds Aand kan jo og hos os frem
bringe nye Skabninger, den blæser jo, hvorhen den vil;
dertil
holder
jeg mig. — At optage Børn") har i alt ligesaa meget for sig som
imod sig, men for mig staar det som den vanskeligste Opgave.
Dog vil jeg ikke være imod Børns Optagelse; kun derom vil jeg
bede, at Antallet af de Voksne maa blive det overvejende. — Jeg
har bestandig været i den Formening, at det var til April Flyttedag,
vi skulde drage ind i Teglgaarden, men mærker nu, at det først
bliver en Maaned senere. Ikke desmindre vil jeg dog bede Deres
kongelige Højhed om, at jeg maa tage herfra den 1ste Marts og
tilbringe nogle Uger hos min Fader i Holsten, min Søster i Sverige
og min Onkels paa Landet, 3 Mil fra Kjøbenhavn**). Den Tid,
der saa bliver tilovers, kunde jeg gøre Krav paa gode Venners
Gæstfrihed i Kjøbenhavn og tillige være behjælpelig ved Anskaffelsen
af alle de mange mindre Ting, som udfordres til Husets Indredning,
og som dog ingen anden kan besørge eller betænke saa godt som
den, der skal benytte det. Forstanderinden her har tilbragt flere
Maaneder hos Venner her i Byen for at se alt indrettet, og det er
hendes indtrængende Raad, i Sagens Interesse, jeg som Bøn gentager.
Tillige har jeg den Tanke, at det var godt, om man kunde faa en
eller anden skikkelig Apotheker til at tage sig lidt af mig, saa jeg
maatte bringe det noget videre i dette Fag, end jeg endnu har, da
her i Huset ingen Lejlighed er dertil. Overalt tynger det mig, at
jeg egenlig for Tiden ikke
lærer
synderligt, jeg
øver
mig i det
praktiske og
lever
mig ind i Livet, det er omtrent alt. De lovede
Foredrag af Læger o. s. v. finde ikke Sted; derimod have vi haft
*) Jævnfør de i Prinsessens Brev omtalte Børnesenge; de skulde dog være
til syge Børn og ikke, som her gaas ud fra, betegne en opdragende Gerning
- som vore Søstre dog ogsaa har faaet rigelig Del i, og hvortil efter Frk.
C.s Ønske en Fløj af vor nuværende Bygning bestemtes.
**) Kommandør Bråem, Rungsted.




