30 / 248
- 21 -
at hun en ung Pige i hendes Stilling*), hvor som oftest kun Politik
raader over de unge Hjerter. For Øjeblikket er hun paa et kort
Besøg hos Dronningen af England: et Offer, jeg bragte en af Sorg
nedbøjet Enke! Dødsenglen forskaaner ikke det højeste Hus, ej det
idealiske Liv, en Kvinde førte! stakkels Kone! maa Guds Vilje ske.
De har vel set hendes Datter i
Darmstadt, hun roses saa meget."
— Prinsessen vil først høre omen Hjælperinde til Frk. C. fra den
svenske Diakonisseanstalt. „At jeg endnu ingen Præst fandt, er det
sørgeligste, finder jeg; det viser, hvor megen Kamp vi har endnu
at bestaa. Kaiserswerth gjorde et godt Indtryk paa mig, og alt er
praktisk og vel organiseret i større Maalestok, end jeg ventede, og
jeg finder det ganske fortrinligt.
Dog tror jeg, at det er unyttigt
for Dem at være der, da det er for
stort
til at rette sigderefter og
let kan skrække en Begynderinde, og Fliedners sagde mig ogsaa,
at De lærte nok saa godt, hvor De var og havde været; de indgød
mig Mod at blive ved, om ogsaa Vanskelighederne var store, og
han sagde mig ganske rolig: Præsten kommer, og De kan begynde
foruden eller for Betaling**), kun begynd med Haab og Tro -
Herren svigter os aldrig. At Deres Helbred er mindre god, gør
mig ondt, men jeg stoler paa Gud, at han vil hjælpe Dem til at
gennemføre det skønne Værk hos os. Mig synes det (Forklæde),
der bæres uden Pelerine, langt kønnere og praktiskere. Deres Raad
til Inventariet skulle vi søge at følge. Er der ellers noget, De
ønsker at vide eller have, da venter jeg, at De altid skriver til mig.
Jeg har Hovedet fuldt af Tanker, men Tid til at læse Deres Breve
med sand Glæde. Gud være med Dem, kære Frk. Conring — —.
Deres hjertel. hengivne
Louise."
Det næste Brev fra Frk. Conring har dog ladet vente længe
paa sig; det er skrevet i Darmstadt den 15de December. Aarsagen
erfarer vi, der hvor hun opregner en Del — mest Mahogni- —
Møbler fra hendes eget Hjem, „som det vilde være mig en Glæde
at se i Husets (o: den vordende danske Diakonissestiftelses) Tjeneste".
Opregningen ender nemlig saaledes: „En Lænestol og en Gynge*) Underforstaaet: kan blive det.
**) Der menes en Præst i andet Embede, som lønnes for den Tid og
Umage, han ved Siden deraf kan ofre Diakonissehuset.