45 / 248
- 36 -
en ny Prøvesøster skal optages. Men allerede ved det sidste Møde
i 1863 kan der dog berettes, ikke alene at en bevilget Badeovn er
taget i Brug, men at der ogsaa er begyndt en lille Pigeskole i et
ledigt Værelse ovenpaa og sendt to Søstre ud i Privatpleje. Blandt
de optagne Patienter genkender vi Fru Rummelhoff og Frk. Sørup,
som flere Tiaar efter døde i vort Sygepensionat. Hin var kommet
som akut, denne som kronisk Patient; for begge Klasser skulde de
beskedne Rum med tilsammen 7 - 8 Senge aabne Adgang „til legem
lig og aandelig Pleje".
Den største Vanskelighed laa naturligvis i de faa Søstre. Da
den første Udtrædelse fandt Sted, maa Prinsessen ovre fra England
(Sandringham 20. Oktober) trøste Forstanderinden: sligt „er vel
ærgerligt, men maa jo desværre ventes, saa længe den hele Sag er
saa* tilbage
Jeg forstaar tilfulde, hvor tungt det hviler paa Deres
Skuldre, min kære Louise, men hav Taalmodighed, og med Deres
Sjælsstyrke vil Han ikke svigte Dem. Bed endelig den svenske
Søster*) at udvirke en længere Permission fra Stockholm; hvis De
ønsker det, lad Direktionen anmode dem derom i mit Navn. Jeg
frygter for Dem selv, at De ikke kan blive ved alene. — Det glæ
der mig rigtig, at Biskop Martensen og De engang kom sammen,
og at De fandt Behag i hans Besøg
Lev vel, kære Louise, med
Guds Hjælp gaar vor lille Plante ikke til Grunde, og De bliver
ikke mismodig. Deres
Louise."
1864,
Trængselsaaret, maatte jo ogsaa sætte sine Spor for det
unge Moderhus. Først og mest fordi det ikke kunde faa Lov til
at mildne dets Trængsler paa sin Vis ved at pleje de syge og saa-
rede Soldater. Den frivillige Hjælp, flere Kvinder havde tilbudt,
maaske med mere af den gode Vilje end egenlig Forstand paa
Sagen, var bleven afslaaet. En ligesaa mislykket Henvendelse til
Stabslæge Djørup af Frk. Conring, hvorom denne havde givet
Dronningen Meddelelse, gav Anledning til følgende Brev:
„Deres Taarer rørte mig, omendskønt jeg tav; men tab ej Mod,
Gud hjælper os nok
frem
i vor Kamp; jeg har straks sendt Oberst
løjtnant Dahl til Overlæge Djørup og ladet ham sige min Mening
*) Søster Ada Terserus.