50 / 248
- 41 -
ængstelig, er jo blot uvant at rejse, og han vil selv have saa godt
deraf legemlig og aandelig, at jeg aldeles ikke har nogen Skrupler
over at skrive, at det er en hellig Pligt; jeg lover ham, at naar
han kommer hjem, vil han takke mig, at jeg overtalte ham til at
give sig denne
Adspredelse,
for andet er det ikke; og jeg kender
godt hans nuværende Følelse over Tanken; jeg kender den af
Er
faring,
men fortrød aldrig at have overvunden den.
Efteraaret
siger
intet i det Klima derovre; Rejsen er to Dage, det er jo intet. Ud
gifterne heller intet for ham eller for Dem; det tør ikke holde os
derfra; som sagt, det er afgjort. Jeg haaber, dette Brev vil fjerne
alle
hans Skrupler, og at han betragter det som en
Pligt;
det
letter
ethvert Foretagende, om end nok saa svært, og som sagt, han vil
takke mig derfor ved Hjemkomsten."
Brevet har gjort sin Virkning. Dronningen ihar rigtignok paa
den Tid ikke Lejlighed til at modtage Pastor Fich, men skriver til
Frk. Conring: „Jeg haaber, han ikke skal fortryde, at jeg kaldte
Rejsen en Pligt, som han efterkommer. Lev vel og hils de gode
Folk og lad dem indeslutte vort Hus i deres Bønner."
Pastor Fliedners heftige Sygdom og paafølgende Død, som
indtraf den 4de Oktober, hindrede Sammenkomsten i Kaiserswerth
°§ gjorde dermed en Ende paa Bekymringerne i den Anledning —
»en praktisk Forklaring" - skriver Frk. Conring - „af den gamle
sandfærdige Tekst, at Herrens Veje og Tanker ikke ere vore! men
saa have vi netop deri ogsaa Trøsten, at de ere saa meget højere,
som Himlen er høj over Jorden."
Under 24/n 64 staar der i Brev fra Dronningen:
„Siden jeg skrev, er saa meget sket, at det forekommer mig,
at mange Aar er gaaet over mit Hoved. Og De har ogsaa tabt
meget, baade der og her, og deriblandt Stifteren af Diakonisserne!
det gjorde mig formelig ondt, og besynderligt nok akkurat den Dag,
han vilde samles med dem alle*)! Jeg beklager, at Pastor Fich ikke
lærte ham at kende; en saa sjælden Mand havde styrket ham og
givet ham Kraft og Mod at trænge gennem Marv og Ben; hans
Bekendtskab vil stedse høre iblandt mine interessanteste. Jeg ærer
agtei slig konsekvent fremadskridende Kurakter og beundrer den
— dertil den kristelig fromme Aand. Han talte endnu om
vort
*) Mødedagen havde været fastsat til den 4de Oktober.