54 / 248
- 45 -
Sagen falde. »Man strider paa det bestemteste imod et Samkvem
med den anglikanske Kirke."
Frk. C. Aug. 1865: »Deres Majestæts gode Tidende (Marten-
sens Indtræden) har opfyldt mig med Glæde og Tak til Gud! jeg
haaber, Fremtiden skal vise, at denne Glæde ikke er uden Grund,
men at Biskoppen skal blive til Velsignelse for vort Hus og vor
Sag . . . Jeg tror ikke, det vil falde mig svært at underordne mig
en
saadan
Mands Myndighed; jeg har alt for ofte følt Savnet af
en
fast
Haand i Bestyrelsen til ikke at paaskønne den, naar den nu
gives. Naar jeg søger at sætte igennem, hvad der synes mig det
rette, saa er det virkelig ikke af Kærlighed til Regimentet, men i
Erkendelse af en Handlings Nødvendighed. Jeg haaber netop at føle
det som en Lettelse at have faaet et Hoved, som veed, hvad det
vil
."
20. August takkes Dronningen for 4 Eksemplarer af »Den
stille Trøster", som skal blive ophængt i det nye Hus: »Hos
Biskoppen har jeg været og haft Glæde af at tale med ham;
det lader til, at vi i alle ydre Henseender have let ved at
være enige; give Gud, at dette og vil være Tilfældet, naar Spørgs-
maal af ren aandelig Natur komme paa Bane; eller rettere, give
Gud, at Biskoppen maa blive mig og os alle en Støtte i Skrøbelig
hed og en Hjælp og Trøst, naar vi ere stedte i Nød eller Bekym
ring !"
I Anledning af den fornyede Indbydelse til Kaiserswerth skri
ver Dronningen 22. August:
»Ja, min gode Søster Louise, hen skal De, om jeg saa kommer
til at gøre Gæld derfor, saa skal det nok forrentes,*) og Herren
sender mig nok Midler dertil. Lad Pastor Fich søge om Permis
sion, og saa rejser De med Gud!
Vi kæmper alle!
tro mig, ofte
med Taare og Suk; man tænker vist ofte, at hun har det godt!
en Dronning staar vel Himlen nær. Ak, jeg gav alt for
ej
at
være det, men heller den underste og
mest ubemærkede i Verden
. . . I Tanke og Bøn er jeg nu Deres. Gud styrke os alle!
Deres hengivne Louise.
Fra Classens Glæde over Martensen, og mig glæder Deres
Samtale."
*) Ved den Nytte, Rejsen vil bringe.