59 / 248
- 50 -
Sølvbryllup
tilfaldt Diakonissestiftelsen med 50000 Kr. — ogsaa et
godt Skridt frem mod Maalet. Og hvad Husets vigtigste, indre Liv
vedrører, forestod den første Diakonisseindvielse, som man tænkte
at henlægge til Aarsfesten i Maj. Om alt dette har de to aller-
varmest interesserede Personer meget at skrive til hinanden, tilmed
da Dronningen i Begyndelsen af Aaret var i London hos Prinsesse
Alexandra af Wales, hvis alvorlige Sygdom havde kaldt Moderen
til sin Datters Leje.
(Først i April 1867). Glæden over Storfyrstinde Dagmars Til
sagn har Frk. Conring fra Sengen „med rystende Haand" maattet
meddele hver af Bestyrelsens Medlemmer, og nu ogsaa Dronningen
med Tak. „Der vederfares mig overalt saa meget godt og kærligt,
at jeg godt kunde behøve hele Dagen til at prise Herren for hans
underfulde Barmhjertighed! selv min Sygdom, som jeg ellers føler
meget trykkende, er ved Herrens Naade bleven til Velsignelse for
Huset, idet den giver den enkelte Søster Lejlighed til at udvikle sig
smukkere og hurtigere, end det vilde være sket under almindelige
Forhold. . . . Naar jeg kun kan spore, at det i Aand og Sandhed
gaar frem med Søstrenes indre Udvikling, saa regner jeg de svære
Timer for ringe; derimod med større Frimodighed end tilforn kunde
vi derved tænke paa at optage de tre ældste Søstre til Diakonisser,
næste Stiftelsesdag, hvilken jeg antager, at vi ogsaa i Aar skulle
holde den 25de. Finder Deres Majestæt ikke, at den Kaiserswerth-
ske Skik, at indvie paa Stiftelsesdagen, er værd at, indføre? mig
forekommer det, at mange flere, og vægtige Grunde tale derfor end
derimod?*) — Hr. Nobel var nogle Dage paa Landet, men nu har
han været hos mig og lovet at gøre de fornødne Skridt til at købe
Marken; at vi er komne saa vidt, er en god Sten lettet fra mit
Hjerte! og vist er det, at Glæden for min Part betydelig bliver
forhøjet derved, at det saavel er Deres Majestæt som den elskelige
Prinsesse Dagmars Trofasthed, vi have at takke derfor."
Spørgsmaalet om Diakonisseindvielsen fremkalder faa Dage efter
et nyt langt Brev af principiel Interesse:
Majestæt, at det egen lig er Bankdirektør Tietgen, vi have at takke for det
god e Udfald, Sagen fik." Man vilde da ogsaa i Efteraaret have ham valgt
til en af de to Mænd, der i Efteraaret skulde revidere Stiftelsens Regnskab
— men dertil havde han d o g ikke Tid.
*) G rundene
imod,
som H ensynet til Indvielsessøstrene selv, er der dog
senere bleven tillagt
mest
Vægt.