64 / 248
- 55 -
mindre beplantet med Læbælte og Anlægstræer — Gaver fra flere
Herregaarde.
I Oktober hørte Frk. Conring, at den gamle Ejendom paa
Hjørnet af Bredegade ud til Andedammen var til Salg. Den vilde
med nogen Ændring kunne skaffe Plads til Tjenestepigehjemmet,
men tillige de, i det af Mennesker fuldt optagne Moderhus, ganske
manglende Tørrerum til al den stadig voksende Vadsk. Sælgeren for
langte 6,300 Rdl., men slog siden af til de tilbudne 6,000 Rdl.,
og Købet blev sluttet.
23. Oktober skriver Dronningen: »De havde fuldkommen Ret
i, at jeg bifalder Købet, da jeg kender Deres praktiske Omdømme
i alt og er, Gud ske Lov, saa enig med Dem, og Herren giver Vel
signelse til sine ringe Tjenerinder, som vi alle bør være for vore
Øjne." — Dagen efter kommer en Glædespost fra Frk. Conring
»Deres Majestæt maa fryde Dem med os! I dette Minut gik to
Damer herfra, som fraRentier Stoltenberg bragteos 6,000 Rdl.!!!
Gaven, saavel som denMaade, den blev os givet paa, er usædvan
lig glædelig: Derblev udtrykkelig sagt, at det var Giveren saa
meget mere en Glæde at kunne gøre dette for os, som det var
Deres Majestæt, der havde grundet Huset og vedblev med at
skænke det saa megen Naade; han ansaa det for at være en god
Undersaats Pligt at lægge sit loyale Sindelag for Dagen ved i saa-
dant Øjemed at anvende de Midler, der stod til hans Raadighed.
— For mig er Herrens Finger umiskendelig, som denne Gang til
fører os hele den Sum, det nye Sted koster, ligesom han, da vi
havde købt dette Hus, lige gav os, hvad Indretningen deraf skulde
koste. — Det er vidunderlig dejligt at være en saa kærlig Herres
(uværdige) Tjener! Tusind Tak for Brevet! det var ganske yndigt,
om Deres Majestæt snart kom og saa al vor nye Ejendom!"
Otte Dage senere har Dronningen med sin Hofdame besøgt
baade Tjenestepigehjemmet og Moderhuset og skriver nu om en
ung adelig Dame, der har viist interesse for Diakonissesagen; ja,
Forstanderinden havde, da hun i Begyndelsen af Juli dødstræt og
elendig rejste til et Kurophold i Franzensbad, udpeget hende for
Dronningen som den, »der har taget mit Hjerte helt i Besiddelse",
og hvem hun havde udset til sin eventuelle Afløser. Men to Breve,
Damen har sendt fra Udlandet, er saa forskellige, »at", skrev Dronnin
gen, „det næsten er, som om det var to Personer, og giver at tænke paa,