67 / 248
— 58 -
alt en Følelse over mig i disse Dage, som er helt overvældende,
skønt jeg dog kun har Grund til Glæde. Det er nemlig saa meget
bedre med mig, at det ser ud til, at jeg skal komme mig og endnu
en Stund bære Dagens Byrde og Hede, hvortil jeg og af ganske
Hjerte er beredt; men nu kommer Bevidstheden af min Udygtig
hed og Utilstrækkelighed igen paa mig og nedtrykker mig mere
end nogensinde, eftersom Gerningen vokser og kræver større Ga
ver og Evner . . . "
Her er utvivlsomt noget af de rette Tanker og Følelser at gaa
det nye Aar i Møde med. „Frygter eder med Bæven!«
1868 gik, efter den mægtige Fremgang i 1867, mere sindigt.
Man maatte leje sig frem i Nabohusene for at skaffe Tag over Ho
vedet til det nu voksende Søstertal (31. Maj 1866: 6; 1867: 9;
1868: 11; 1869: 17).
Byggeplaner optog da ogsaa de fleste Bestyrelsesmøder. Efter
et saadant i Marts trak Classen sig endelig tilbage, efterfulgt af
Kammerherre Emil Rosenørn. Classen havde villet begrænse Syge
huset til 40 Senge, medens Præst og Forstanderinde ønskede 30
Senge til hvert Køn foruden til Børn, da „Søstrene ellers ikke
kunde blive uddannede til ledende Stillinger i andre Hospitaler.«
Ved et nyt Møde 16. Marts nedsattes et Udvalg, bestaaende af den
nye Formand, Nobel og Præsten, til ud fra de foregaaende Drøftel
ser at samle alle Data ved et nyt Byggeprojekt. Forstanderinden
underskriver sig stadig „Søster Louise", den nye Formand skriver
hende derimod som „Frk. Conring«: Søsternavnet var endnu langt
fra almindelig anerkendt, og mindst har Formanden vel holdt det
passende for en Dame i saa ledende en Stilling. *)
Bestyrelsesmøderne holdes nu stadig i
Tjenestepigehjemmet,
der
udvikler sig til en blomstrende Filial, hvis Pladser ved Ombygning
udvides fra 12 til 18. „Det er et lille tarveligt Hus«, beskriver
Forstanderinden det ved Tiltrædelsen, men føjer til, „saaledes som
det bør være til sligt; dog vilde det ingen Skade være, om det
var lidt yngre og Kvisten lidt rummeligere . . . Søster Anna, som
*) Formandens Benævnelse sejrede. D e efter den Tid indtrædende Sø
stre kaldte hende modsat tidligere „Frk. Conring", o g under dette N avn gaar
hun over i H istorien - egenlig Skade, da hun netop m ed hele sin Sjæl
var Søster o g Diakonisse.