73 / 248
- 64 -
Frk. Conring til Formanden, der „ytrede, at det selvfølgelig har
været ham aldeles ubevidst, naar der er sket nogen Forsømmelse
fra hans eller Bestyrelsens Side; Grunden for hans Vedkommende
var udelukkende den Forudsætning, at det vilde være utilbørligt at
besvære Deres Majestæt med Enkelthederne af vor Gerning, da saa
mangfoldige Sager af overvejende Betydning gøre Krav paa D. M.s
Opmærksomhed og T id ... Det er hans Mening, at Deres Majestæt
ikke træderDem selv for nær ved at tillade os at modtage Gaven
paa den Maade, den er given,
da
Giveren var uvidende om, at
Betingelserne ikke vare til Deres Tilfredshed." Dronningen afgjorde
Sagen i Mindelighed: „i Anerkendelse af hans Dygtighed i dette Fag
vilde det være dobbelt Uret, hvis jeg
nu
nægtede at modtage en døen
des Gave og for en syg." — I Diakonissestiftelsens Aarsberetning
har der siden gennem mange Aar efter Bestyrelsens Navne staaet:
„Foruden Overlægen er ogsaa Professor
Howitz
ved to Legatplad
ser, hvortilhan har Belæggelsesret, knyttet til Huset." Saaledes blev
det, der en
Tid syntes atskulle splitte, til en Sammenknytning; og
det enkelte Tilfælde medførte ingen uheldige Følger, tilmed da
Retten var rent personlig og saaledes ophørte med den enkelte
Persons Virksomhed. - Snildt bruger Forstanderinden Lejligheden
til at virke for sin kære Sag ogsaa overfor selve sin høje Fore
satte :
„Bestyrelsen vil overalt for Fremtiden blive mindet om den
høje Grad af Interesse, der skænkes vor Sag af Deres Majestæt,
naar den, som i Gaar blev omtalt, oftere havde Lejlighed at udtale
sig om almindelige og bestemte Spørgsmaal, idet den bliver sam
menkaldt af D.M. Saaledes vil jeg ogsaa tillade mig den Bemærk
ning, at det ganske vist vil tjene til at knytte Baandet mellem vor
allernaadigste Beskytterinde og Bestyrelsen som saadan fastere, om
det blev Deres M jestæt muligt at tage Del i den Gudstjeneste, der
afholdes paa Stiftelsesdagen. Virkningen af dette Samfunds Bestyr
kelse eller Fornye'se vil ganske vist give sig til Kende til Velsignelse
for Sagen indadtil, og udadtil overfor Verden, som har saa ondt
ved at tro, hvad den ikke ser."
Pastor Fich var vendt tilbage fra Hospitalet, men i Virkelig
heden endnu ude af Stand til at overtage sit Embede. Frk. Conring
havde derfor raadet til at vælge en ny Præst, medens F. dog indtil