74 / 248
- 65 -
videre skulde beholde den halve Løn. Med Hensyn til hans Efter
følger „er det senere (efter Afsendelsen af hendes forrige Brev til
Dronningen) faldet mig paa Sinde, at jeg intet har sagt om Pastor
Knudsen, der dog ikke er den,jeg omtalte som from, men svag;
det
maa have været E., Knudsen vil jeg af hele Hjertet takke Gud
for, han er en saare betydelig Mand, kun det ydre er ikke behage
ligt; det er ham, som jeg fortalte Deres Majestæt om, at ved en af
hans Bibeltimer en Søster var holdt tilbage, som ved Paavirkning
fra andre havde været i Begreb med at gaa fra os. — Hvad der
saa stærkt har bevæget mig i denne Sag, er selvfølgelig Tanken om
det Indtryk, som Afskeden kan gøre paa P. F., og den Forundring,
som den vil fremkalde hos ham og hans Kone. Smerteligt er det
mig jo desuden at have maattet være saa væsenligt medvirkende
dertil, noget jeg kun har overvundet mig selv til, fordi jeg holdt
det for Pligt, men som jeg nu hører, at alle i Bestyrelsen, med
Undtagelse af Kmh. R., fortænker mig i og gør mig Bebrejdelse af.
Naar en Ting er kommet til at staa for mig som nødvendig, da
mener jeg, den og maa føres igennem, og muligvis bliver jeg da
for hensynsløs, det veed jeg ikke, men formodenlig har jeg ogsaa
denne Gang været det, som er mig en usigelig stor Sorg." For at
hjælpe og trøste Familien beder hun Dronningen ved Henvendelse
til rette Vedkommende skaffe den „Jægerhuset" ved Rungsted til
gratis Sommerlejlighed. Det lykkedes ogsaa - nemlig ved at Dron
ningen betalte Lejen, hvorover Frk. C. i et senere Brev ytrer sin
levende Taknemmelighed: „jeg tror ikke, at nogen bevist Naade
har været mig til sandere og renere Glæde end denne mod mine
kære bedrøvede Venner."
Ogsaa siden bevarede Frk. Conring et trofast Venskab med
den prøvede Mand, hvis Navn oftere forekommer i hendes Breve
til Dronningen, gerne i Forbindelse med et Embede, som han
søgte, ligesom hun ogsaa stadig, saa vidt hun kunde naa det, skif
tede Breve med ham.
I et Brev af 27. Aug. anmodes Dronningen om at paavirke
Kultusministeren til at give Pastor Knudsen af de til Rejser be
stemte Midler, for at han kan besøge Kaiserswerth; „uden et saa-
dant Hensyn som det til Deres Majestæts Ønsker vil der intet være
at haabe, da han ikke har et godt Øje til Pastor Knudsen."
5