Previous Page  69 / 248 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 69 / 248 Next Page
Page Background

- 60 -

et Aar hos os, er nu indgaaet til Herrens Fred, men de Dage, der

laa imellem hendes Død og Operationen, vare tunge og til Dels

lidelsesfulde for hende; dog bar hun alt saa stille og frejdigt, som

en sand Kristen kan, og gik bort med fuld Bevidsthed, bedende for

sig selv og mange kære, saa varmt og tillidsfuldt, at Mindet der­

om maa være velsignet for enhver af os, som vare Vidner dertil.

- 8de. Der blev jeg afbrudt, og ikke har det været mig muligt at

fortsætte! I Dag have vi nu bragt det afsjælede Legeme til Hvile,

og haft en rigtig velsignet Time i Kirken, *) hvor vor egen Præst

holdt Talen, og bedre har han aldrig talt, hvilket var mig saa kært,

da mange forskellig sindede Mennesker hørte ham og fik et varmt

Vidnesbyrd om vor Tros Sejer over Synd og Død og alt andet.

. . . Vor Herre er saa vidunderlig god imod mig, saa jeg har taalt

denne svære Tid og følt mig baaret af hans Fred og Naade under

det altsammen, og i Dag er jeg saa glad og højtidelig til Mode

som paa en rigtig Festdag. Jeg kan derfor nok vente lidt endnu,

og da have dobbelt godt af Badet, naar det kommer efter lidt

usædvanlig Anstrengelse . . . Deres Majestæts Patient har været sær­

deles svag, men har det i disse Dage bedre, Howitz vil med Magt

styrke, for om muligt at operere, og har bl. a. ordineret hende 7,

og en anden 5 Æg om Dagen!!!**) .. . Jeg længes hjerteligt efter

at se et lille Glimt af Deres Majestæt og prøver vist min Lykke

en af Dagene i Byen."

21. November. „Gode Tidender har jeg i Dag ingen af! me­

get mere har jeg Følelsen af, at det er svære Tider, som er op-

rundne for os: vor arme Præst er fremdeles meget syg, og saa

vidt jeg kan se, er hans Sygdom af en saa foruroligende som uhel­

bredelig Natur,***) men han selv saavel som hans Hustru haabe

og vente bestandig paa Bedring; det er rørende at se, hvorledes

hun holder Modet oppe og uden nogen ekstra Hjælp passer den

syge Mand, 4 Børn og Huset; overfor hende maa jeg altid skamme

*) Vistnok Sognekirken i Frederiksberg.

**) Æ ggene var smaa dengang, saa de vejede næppe mere end 4 o g

3 store Æ g nu.

***) Pastor Fich, som i Maj havde maattet bringe sin Søster til Sinds­

sygehospitalet, fik i September under O pholdet i Kaiserswerth et lignende

Anfald, som d og lykkeligvis, om end efter lang Varighed, saa vidt over­

vandtes, at han siden havde to Sognekald efter hinanden.