68 / 248
- 59 -
Deres Majestæt kender, og en lille Søster Ellen (Sass) fra Lolland,
maa drage derhen! jeg vil savne dem smerteligt her hjemme, men
Moderhuset maa -altid bringe det Offer at overlade sine bedste
Kræfter til Filialerne" — et uegennyttigt Princip, men som unægte
lig kan have sine Farer for Moderhuset selv. For Tjenestepigehjem
met var det i alt Fald ikke til Skade. Det bliver et godt og gavn
ligt Arbejdsherberg, hvor de optagne ved deres Arbejde tjente Stør
stedelen af deres Ophold, indtil de kunde finde en ny Plads. —
„For Pigehjemmet, hvor jeg sidder og skriver dette (6. Maj
1868), have vi paatænkt den Forandring at lade S. Käthe (der i
Efteraaret forlod os paa Grund af uafbrudt Sygelighed, men som
efter den Tid har været rask) komme tilbage og derhen for med
S. Ellen at dele det egenlige Arbejde, der ellers bliver for meget
for den Lille, saaledes at den ene af dem har Vadsken i den ene
Uge med eet Hold Piger, medens den anden har Tilsyn med Køk
kenet, Husgerningen og Syningen, saa baade Søstre og Piger altid
møde med friske Kræfter til Sjæl og Legeme, hvorved det hele
vinder. S. Anna faar derved ogsaa mere Tid fri, baade til Gavn
for os og hendes videre Uddannelse til Apothekerske . . . og naar
vort nye Hus er bygget, maa vi jo have en færdig Apothekerske, der
saa igen kan oplære en anden." — „Vort nye Hus"; dertil vender
Tanken stadig tilbage, ogsaa ved en Tak til Dronningen for en
Kørestol til syge: „jeg anser den tillige som det første Inventar, der
er skænket til vort tilkommende Moderhus . . . O, at vor kære
Herre vilde kalde ret mange Søstre og sende os dem! dertil trænge
vi allermest." Sandheden deri føler vi, naar vi i en Billet af 26.
Maj læser: „Hvorledes vi paa Lørdag Kl. 2 (til Aarsfesten i Frede
riksberg Kirke)
alle seksten
kunne komme i Kirke, indser jeg endnu
ikke; dog haaber jeg, det skal gaa." - De smaa Forhold, hvor For
standerinden gaar fuldt med i Arbejdet, erkender vi ogsaa af føl
gende Brev:
4. Juli 1868. „At Deres Majestæt har haft den Naade at
sende Kammerherre Rosenørn Rejsepenge til mig, har jeg rigtignok
allerede for omtrent otte Dage siden erfaret med inderlig Taknem
melighed, men dog har det ikke været mig muligt at give min
Tak Ord, fordi al Tid og alle Kræfter have været optagne af en
Patients Pleje: vor kære lille Frk. Broch, som næsten havde været