Previous Page  56 / 248 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 248 Next Page
Page Background

- 4 7 -

bemærke det dybe Indtryk, som alt gjorde paa min Rejsefælle!

Han var saa lykkelig som jeg selv og erklærede, at han slet ikke

følte sig fremmed, men inderlig vel til Mode blandt sine nye Brø­

dre. Ligesaa var det mig kært, at han gjorde et godt Indtryk paa

enhver, han talte med; Fru Fliedner sagde bl. a., at vi rigtignok

havde Grund til at takke Gud for den Præst, vi havde faaet. Hun

var saa kærlig og rar, at det gjorde Hjertet godt, og paalagde mig

at bringe Deres Majestæt hendes Tak for vort Komme. ..."

Sit Svarbrev ender Dronningen saaledes: »Nu har De en større

Støtte i Pastor Fich end før. Martensen maa nu rigtig høre derom

af ham. Men at han vil hjælpe stort, betvivler jeg. — Her har

De et langt Brev, skrevet i 10 Minutter. Tilgiv denne Hast."

Ved Købet af den nye Ejendom, som blev afsluttet ved Be­

styrelsesmødet den 8. September (1865), føltes Savnet af formeligt

autoriserede Grundbestemmelser i Stedet for de foreløbige, som

Formanden med Dronningens Billigelse havde skrevet foran i Be­

styrelsens Protokol. Formanden skulde gøre et Udkast, Præst og

Forstanderinde et andet.

»Om Gud vil", skriver Forstanderinden sidst i Oktober, »bliver

det paa Søndag Kl. 10, at vi faa en højtidelig Gudstjeneste som

Indvielse af vort yndige nye Hjem. Om Forholdene holde Deres

Majes’æt herfra, er det mig dog magtpaaliggende, at Deres Majestæt

skal vide Dag og Time for med en kærlig Forbøn at være os nær

og tage Del i den glade Tak, vi have at bringe Herren for hans

store Miskundhed. Jeg længes saa inderlig efter, at Deres Majestæt

kan faa at se, hvor rart her er."

Det nye Hjem skaffede straks 2—3 Gange saa megen Plads

til syge, bedre Rum til Søsterflokken, der ogsaa straks tog paa at

vokse, og Mulighed for udvidet Virksomhed. Straks ved det første

Bestyrelsesmøde her, den 19. Oktober, forespurgte Frk. Barner fra

Kjøbenhavns Fængselsselskab, om Hjemmet mod et rimeligt Veder­

lag vilde optage enkelte straffede Kvinder ved deres Løsladelse for

at forberede dem til en Kondition. Man gik ind paa Forslaget,

som siden ogsaa udstraktes til Viborg Fængselsselskab, og som blev

gennemført i en Aarrække, ikke altid med lige Held, men dog som

en i mange Tilfælde vellykket Begyndelse til det Rednings- og Op