56 / 248
- 4 7 -
bemærke det dybe Indtryk, som alt gjorde paa min Rejsefælle!
Han var saa lykkelig som jeg selv og erklærede, at han slet ikke
følte sig fremmed, men inderlig vel til Mode blandt sine nye Brø
dre. Ligesaa var det mig kært, at han gjorde et godt Indtryk paa
enhver, han talte med; Fru Fliedner sagde bl. a., at vi rigtignok
havde Grund til at takke Gud for den Præst, vi havde faaet. Hun
var saa kærlig og rar, at det gjorde Hjertet godt, og paalagde mig
at bringe Deres Majestæt hendes Tak for vort Komme. ..."
Sit Svarbrev ender Dronningen saaledes: »Nu har De en større
Støtte i Pastor Fich end før. Martensen maa nu rigtig høre derom
af ham. Men at han vil hjælpe stort, betvivler jeg. — Her har
De et langt Brev, skrevet i 10 Minutter. Tilgiv denne Hast."
Ved Købet af den nye Ejendom, som blev afsluttet ved Be
styrelsesmødet den 8. September (1865), føltes Savnet af formeligt
autoriserede Grundbestemmelser i Stedet for de foreløbige, som
Formanden med Dronningens Billigelse havde skrevet foran i Be
styrelsens Protokol. Formanden skulde gøre et Udkast, Præst og
Forstanderinde et andet.
»Om Gud vil", skriver Forstanderinden sidst i Oktober, »bliver
det paa Søndag Kl. 10, at vi faa en højtidelig Gudstjeneste som
Indvielse af vort yndige nye Hjem. Om Forholdene holde Deres
Majes’æt herfra, er det mig dog magtpaaliggende, at Deres Majestæt
skal vide Dag og Time for med en kærlig Forbøn at være os nær
og tage Del i den glade Tak, vi have at bringe Herren for hans
store Miskundhed. Jeg længes saa inderlig efter, at Deres Majestæt
kan faa at se, hvor rart her er."
Det nye Hjem skaffede straks 2—3 Gange saa megen Plads
til syge, bedre Rum til Søsterflokken, der ogsaa straks tog paa at
vokse, og Mulighed for udvidet Virksomhed. Straks ved det første
Bestyrelsesmøde her, den 19. Oktober, forespurgte Frk. Barner fra
Kjøbenhavns Fængselsselskab, om Hjemmet mod et rimeligt Veder
lag vilde optage enkelte straffede Kvinder ved deres Løsladelse for
at forberede dem til en Kondition. Man gik ind paa Forslaget,
som siden ogsaa udstraktes til Viborg Fængselsselskab, og som blev
gennemført i en Aarrække, ikke altid med lige Held, men dog som
en i mange Tilfælde vellykket Begyndelse til det Rednings- og Op