48 / 248
- 39 -
Sin Takkefest for det første Aar vilde Huset holde i Frede
riksberg Slots Kapel, hvis Prædikestol siden kom til at smykke dets
Kirke. Dronningen skriver:
„I Kapellet vil De fejre Festen, og det finder jeg smukt. Jeg
har forhørt mig om Stole og skal snarest muligt give Svar om,
hvad der er. . . . At De tog saarede, er jo efter mit Ønske, og
Gudsvelsignelse være med Dem! Jeg næsten misunder Dem Deres
Frihed at pleje de herlige Folk.
Deres Louise, som ofte er hos Dem i sin Bøn."
Og efter Festen:
„Højtideligheden var ret vellykket, kun lidt for megen Sang,
som ikke var godt nok sungen. Talen var ret god, fandt jeg, efter som
hvad jeg hørte*). Ogsaa jeg takkede Gud for hans Bistand i dette
første Aar og anbefalede ham det videre, som jeg anbefaler os alle
til hans Naade i denne skæbnesvangre Tid for det elskede Fædre
land. Mit Sind er meget bekymret, bed for os og for Retfærdighed.
Deres Louise."
Snart følger en, uden Tvivl ret fornøden og velkommen, Trøste
billet (25/6 64):
„Min kære Søster Louise, tab ej Modet og siig Dem, som jeg
saa ofte maa sige mig selv: Vil Herren ikke staa dig bi i et eller
andet, jeg foretager mig, da er det
for noget godt
, og vi maa da
som altid sige: Ske din Vilje! det er bestandig i mit Hjerte og paa
Læben. . . .
Deres trofaste
Louise."
Og dog kunde Dronningen vel allermest selv trænge til Trøst:
„Jeg kan desværre slet ikke komme ad Deres Kant i Sommer,
stedse meget sørgeligt nyt, og trænger meget til Deres Bønner. De
saa lidt daarlig ud; skaan Dem noget og tænk, dette er kun Be
gyndelsen; De maa have Kræfter til Fremtiden. I mine Tanker
dvæler jeg ofte i Deres Nærhed; det er som en Tilflugt til aandelig
*) Dronningen var alt da ikke lidet tunghør.