OmkringKøbenhavnsKvægtorv

ham, gjorde gældende, at man ved denne Kvæghandel rundt om

i Gæstgivergaardene ikke alene krænkede det ham meddelte Privi

legium, men ogsaa let fik med stjaalne Kreaturer at gøre. Gæst

giverne svarede rapt: Kan Stauning se paa et Kreatur, om det er

stjaalet eller ikke? Og maa vi ikke nok se hans Privilegium! Selv er

vi privilegerede Gæstgivere med Ret til at herbergere Prangere og

tage de Kreaturer i Stald, som de medbringer. Vi har hertil be

kostet lige saa gode og bekvemme Indretninger, som der findes paa

Trommesalen, og det er netop en af vore vigtigste Indtægtskilder,

at Prangerne, naar der indfinder sig Købere, sælger deres Krea

turer hos os i Stedet for at bringe dem paa Trommesalen, — det

er en tilladelig og uskadelig Handel, som har været drevet fra Arilds

Tid. —Og saa slutter Gæstgivernes Betragtninger med en lille ven

lig Bemærkning om, at den, der farer i Harnisk mod dem formedelst

denne Handel, maaske jævnlig deltager i Lidkøbsdrikkerierne paa

Trommesalen, »thi da er det jo begribeligt nok, at han havde kun

net vente sig en klækkeligere Slurk, hvis de hos os solgte Kreaturer

var bievne solgte dér«.

En vis Uvilje har til Tider gjort sig gældende mod Gæstgive

riet paa Trommesalen. I 1834 opfordrer man Magistraten til at op

sætte et Par Bænke dér i Nærheden til Brug for de mange, »som

besøger Torvet for at købslaa om Kreaturer og derfor maa opholde

sig der længe, men ikke skøtter om at fortære Penge i Værtshuset«.

Bænkene kunde passende anbringes lige ved Hjørnet af Farimags-

vejen, overfor Trommesalen. Mod Kaptajn Stauning, der som Ejer

af Trommesalen ombyttede Slagtermesterskabet med Gæstgiver

næringen, blev der rettet adskillige Anker. Særlig kraftig var den

Klage, der i 1831 blev offentliggjort af Slagter og Kreaturhandler

Peter Christensen i Valby: