![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0023.jpg)
22
sterbro havde Hestehandlerne indrettet sig store Stalde, og det var
de
bedre
Heste, som her var Genstand for Omsætning. Paa det
aabne Hestetorv ved Trommesalen blev der i Reglen kun frem
stillet Heste af allersimpleste Kvalitet, og dette skyldtes for en væ
sentlig Del de daarlige lokale Forhold.
— Efter at Gæstgiveren paa Trommesalen var avanceret til at
være Ejer af Kvægtorvet, manglede der ham egentlig kun eet,
nemlig at faa Betaling af dem, der benyttede det fordum offentlige
Kvægtorv. Det skulde være mærkeligt, om ikke Otto Munck alle
rede fra første Færd har næret Ønsker i den Retning, men da han
i 1798 hk Kvægtorvet i Eje, var det jo med det udtrykkelige For
behold fra Autoriteternes Side, at han ikke maatte fordre nogen
Betaling af dem, der indsatte Kreaturer. Det lod sig altsaa ikke gøre
lige straks at faa en saadan Afgift indført. Men i Tidens Løb
kom den.
I Midten af i82o’erne overtog Kaptajn i Brandkorpset, Slagter
mester Cort Nielsen Stauning Trommesalen. I Begyndelsen af hans
Virketid herude blev det Spørgsmaal gjort til Genstand for livlig
Debat, om Trommesalen kunde betragtes som et ved Privilegier
autoriseret Axeltorv. Dette blev navnlig bestridt af de Vesterbro
Gæstgivere, hos hvem Prangere handlede med Kreaturer.
En saadan Handel fandt særlig Sted i Sorte Hest og i Slots
kroen. Men ogsaa andetsteds udenfor Trommesalen foregik der
Kreaturhandel i ikke ringe Omfang. I 1827 nævnes i denne For
bindelse Blaa Stud, Grønne Hest, Muusfeldts, Smidstrups og Gæst
giver Schmidts Steder, Gaarden Nr. 35 paa Vesterbro, hvor der
boede en Pranger, endvidere Nr. 8, 12 og 15 paa Vesterbro.
Kaptajn Stauning saa naturligvis heri et Indgreb i Rettigheder,
der tilkom
ham
som Ejer af Trommesalen, og de, der holdt med