OmkringKøbenhavnsKvægtorv

Natteleje til dem selv, eller for Staldrum til deres Kvæg, eller for

Opvartning o. s. v. Naar man nu betænker, hvor ofte Staldene

maae repareres, og hvor kostbare Tjenestefolkene ere i disse Tider,

saa vil man neppe finde det upassende, om Værten opmuntrer til

at drikke Ligkøb, da dette for nærværende Tid er den eneste Maade

for ham, at komme til Regres. Jeg tør ogsaa paastaae, dersom en

Vert fordristede sig til uden nogen Lov, at fordre Betaling af Sæl

geren for hvert Slagtkvæg, han torvede med, og Sælgeren altsaa

allene bar Byrden, vilde han allersnarest miste sin Næring.

For det fjerde, bliver det altid en Sag mellem Køberen og Sæl

geren, hvem af disse der skal betale Ligkøb; Køberen kan altsaa

gjerne gjøre det til en Betingelse ved Købet, at han ikke vil give

noget til Ligkøb, og om han ogsaa er skrøbelig nok at lade sig over

tale dertil, da kan han derfor meget godt blive befriet for at drikke

af Vinen, dersom han skulde være slig en stor Hader deraf, og ikke

saa ganske oplagt til at drikke. Imidlertid kan jeg dog med god

Samvittighed og uden at rødme derved, forsikre, at det stedse har

været mit højeste Formaal, saaledes at omgaaes mine Gæster, at jeg

kan være uden Frygt, at de af denne Aarsag skulde forlade mit

Huus. Jeg foragter derfor en hver lumsk Bagtaler, og er aldeles

ubekymret at min Søgning skal lide Afbræk, som dog denne ædle

Mand lader at være saa bekymret for.

Dette sidste Indlæg, hvis Forsvar for den gamle Skik tegner et

ejendommeligt Tidsbillede, bærer ingen Underskrift. I de Bemærk

ninger, som »Politivennen«s Redaktør knytter dertil, tales der om

»Hr. Sommersteds Grunde for Ligkjøbsdrikningen« men de Be

tragtninger, der fremføres i det til Bladet indsendte Svar, staar jo

aabenbart først og fremmest for Muncks Regning. »Politivennen«s