17 / 109
i 6
saalænge ingen Lov befaler eller bestemmer lågkøbsdrikning, er at
lade det staae til de Handlendes Tykke, om de ville drikke noget
eller slet intet.
Det næste Nummer af samme Blad bringer efterstaaende Svar
til Indsenderen af »det mod Vertshusholderne Munck og Sommer
sted Indrykkede«:
Den ædle Raadgiver ville visselig ikke have viist den ugemene
Iver i at see Ligkøbene afskaffede, dersom han havde kjendt Tingen
lidt nøjere og følgelig indseet, at de dog ikke ere saa ganske uhen
sigtsmæssige eller unyttige, og det af disse Grunde.
Det er for det første en afgjort Sag, at der ofte bringes stjaalet
Kvæg til Torvs (som Køberen hverken kan skælne paa Sælgeren
eller paa Kvæget, om hans Syn var nok saa skarpt), og paa denne
Maade kan Køberen, dersom den rette Ejer indfinder sig, blive
holdt for en Tyv, og straffet som en saadan, hvilket dog ingen
lunde kan hændes ham, naar han med Ligkøbsvidner kan bevise,
at have købt det paa et offentligt Torvested.
En anden Grund, hvorfor jeg (og vist nok enhver Mand, der
sidder i slig en Næringsvej) gjør mig Umage for, at denne ligesaa
gamle, som overalt brugelige Skik vedbliver, og som heller aldrig
nogen billigt tænkende Sælger og Køber vægrer sig ved at opfylde,
er denne:
At jeg af Magistratens Jord, hvorpaa Foldene staae, maa be
tale aarlig Afgivt, og desuden er forbunden til at holde dem i god
Stand, hvilket heller ikke er saa ubetydeligt.
Enhver veed for det Tredie ogsaa, at der er en ligesaa gammel
Skik:
At de som bringe Kvæg til Torvs, aldrig betale en Skilling for