12 / 109
blev der udarbejdet Tegninger til et offentligt Slagtehus paa Vester
bro, men man havde ikke Raad til at gennemføre Planerne. Der
skulde endnu gaa nogle og halvfjerdsindstyve Aar, før et saadant
Foretagende blev sat i Værk.
— Gennem mere end to Hundrede Aar laa Byens Kvægtorv
—»Trommesalen« —foran paa Vesterbro. Hofslagter Niels Olufsen,
der var Konsumtionsforpagter, klagede i 1671 over det store Under
slæb, som blev begaaet med Accisen. Mange Borgere opkøbte hele
Øksne og Lam, som de indførte og slagtede uden at give Accise
deraf. Det var naturligvis højst ubehageligt for ham som Accise
mester, og han tilbød derfor paa egen Bekostning udenfor Vester
port at indrette et almindeligt Kvægtorv med dertil hørende Accise
bod. Konsumtionsforpagterens Tilbud blev modtaget. Niels Olufsen
hk kongelig Bevilling paa at lade indhegne og forfærdige et Fæ
marked paa en Plads, der skulde udvises ham dertil, saa nær som
muligt ved Vesterports Vagt, saa at man herfra kunde forhindre al
disordre
derved.
Kvægtorvet blev anlagt, og Niels Olufsen sørgede ogsaa for
Opførelsen af Acciseboden. Den stod tæt ved Kvægtorvet, dér, hvor
nu »Trommesalen« munder ud i Vesterbrogade. Kvægfoldene, de
aabne Baase, laa lidt nærmere ind imod Byen. Torvets Navn,
Trommesalen
, sætter man i Forbindelse med den Skik, at Markeder
aabnedes og afsluttedes med Trommeslag. I gamle Dokumenter
finder man undertiden Benævnelsen »Trommel Sahlen«.
Regnskaber fra Tiden omkring 1676 viser, at Konsumtions
skriveren aarlig ydede Stadens Kasse et vist Beløb af nogle Boder
og Udbygninger, som han selv havde Nytte af, ved Konsumtions
boden udenfor Vesterport. De har ikke staaet paa Konsumtions
bodens Grund — med den havde Byen intet at skaffe , men