OmkringKøbenhavnsKvægtorv

1 2

paa Byens Grund

ved Siden af, d. v. s. paa Trommesalens Grund,

og efter al Sandsynlighed er det Niels Olufsen, der har opført

dem.

Bagved Kvægtorvet laa en Ejendom, der i Tidernes Løb kom

i nær Forbindelse med Torvet, og paa hvilken man senere hen

ogsaa anvendte Navnet »Trommesalen«. Det var en Gaard med

Have ud mod Farimagsvejen og med et stort Vænge langs Gamle

Kongevej helt hen forbi nuværende St. Jørgens Allé (det i 1898

indførte nye Navn for »Petersens Passage«). Vesterbrogade og

Gamle Kongevej stammer begge fra 1624, og ved denne Tid var

Proviantforvalter Hans Mandixen Indehaver af en Del af den her

omtalte ret betydelige Grund. Købmand Mads Jørgensen Gram i

Klædeboderne havde en anden Del af Grunden, vistnok liggende

ud til Vesterbrogade; da han i 1638 flyttede til Landskrona, solgte

han den til Raadmand Laurids Eskildsen. Det var Eskildsen, der i

1647 skænkede Byen et Slag-Seierværk, som blev anbragt oppe i

Raadhusets Taarn, og om hvilket det hedder, at dets »Resonnants

og Lyd med Lyst vidt hen inden og uden Byen høres«. Ingeniør og

Voldmester ved Københavns Fæstning Abraham de la Haye, der i

1621 sammen med flere andre fik Bevilling til at oprette en eller

flere Papirmøller, har ogsaa haft en Del af Grunden herude.

I Begyndelsen af i64o’erne overlod Raadmand Eskildsen Kon

gens Kansler Ghr. Thomesen Sehested den Del af Arealet, der laa

op til Hans Mandixens Grund. I 1646 afstod Kansleren sin Have,

saaledes at den gik tilbage til Laurids Eskildsen. Tre—fire Aar

senere overgik den vestlige Del af Eskildsens Grund til Natmester

Erhardt Koch, der virker lidt afstikkende blandt de Standsper

soner, hvis Navne var knyttede til dette Sted.

Den kendte Historiker og Retslærde Peder Resen, der i 1672