OmkringKøbenhavnsKvægtorv

i 8

Redaktør mener forøvrigt, at der maaske ved Lov burde fastsættes

»en Bestemmelse af Ligkøbs Beløb, i Forhold til Købets Størrelse

eller anderledes«.

Adskillige Aar derefter vender »Politivennen« tilbage til

Spørgsmaalet om Lidkøb, denne Gang under Overskriften:

ADVARSEL TIL NOGLE VÆRTSHUSHOLDERE

PAA VESTERBRO

Flere Gange —hedder det her — have baade Slagtermestre og

Prangere ført grundet Klage over, at nogle Værtshusholdere paa

Vesterbro

sans façon

fordrer (efter et Køb), at een af Parterne, i

Almindelighed Slagteren, straks, naar en Handel om et eller flere

Kreaturer er sluttet, skal betale til Værten i Rbdlr., for hvilken

han da udskænker et Par Snapse eller en Flaske dobbelt

. Det er

indlysende, at Slagteren under alle Omstændigheder maa bære

Byrden, thi skal Prangeren udrede denne selvgjorte og ulovlige

Værtsprofit, indretter han naturligvis Prisen paa sine Varer der

efter, og denne Udgift er betydelig for en Slagter et helt Aar igen

nem . . . .

I 1795, det Aar, da Munck rykkede ind efter Weydemann, ind

traf den store københavnske Ildebrand. Der blev udarbejdet Planer

til Gadernes Regulering og Bygningernes Genopførelse, og i 1796

nedsattes Kommissionen for de Fonds, som var henlagt til at afbe

tale de til Gadernes Udvidelse afkøbte Grunde. Under denne Kom

missions Bestyrelse henlagdes Byens Grunde udenfor Portene.

— Munck havde, som omtalt, faaet Kreaturfoldene i Fæste.

Det var sket i 1795, og det skulde ikke vare længe, inden han blev