37 / 109
3
6
stemte bedst med de Forhold, der nu bestod i Henhold til den
Aaret forud fremkomne Lov om Bestyrelsen af Københavns kom
munale Anliggender.
Der skulde endnu gaa en Aarrække, inden Trommesalens
Skæbnetime slog, men selv om Trommesalen foreløbig hk Lov at
bestaa, gjorde Kritiken af den et Par Hundrede Aar gamle Insti
tution sig stadig stærkere gældende.
Et særlig klart og anskueligt Billede af de fortvivlede Tromme
salsforhold faar man gennem den Betænkning, der i Februar 1866
blev afgivet af en Komité, som Det kongelige Landhusholdnings
selskab havde nedsat nogle Maaneder i Forvejen til Drøftelse af
Spørgsmaalet om et nyt Kvægtorv i København. Denne Komité
bestod af Prof. B. S. Jørgensen, der var Lærer i Landøkonomi ved
Veterinær- og Landbohøjskolen og en Tid lang Redaktør af »Tids
skrift for Landøkonomi«, Proprietær Larsen til Søborggaard ved
Gladsaxe, Kommissionær N. G. Petersen, boende ved Trommesalen
paa Vesterbro, Slagtermester Schmeltzer, cand. polyt. Th. Segelcke
og Arkitekt Tvede. Som Sekretær for Komitéen fungerede Th.
Segelcke, den senere Professor, der har gjort sig saa fortjent af
dansk Mælkeribrug. Det var ham, som udarbejdede Komitéens
Betænkning.
Allerførst fremhæves det i denne, at der allerede i en lang Aar
række blandt alle dem, der enten som Købere eller som Sælgere
havde haft Lejlighed til at lære Trommesalen at kende, kun her
skede den Mening, at dette Kvægtorv ikke var tilfredsstillende.
Ydermere havde man Grund til at antage, at Magistraten, i Følge
dens Udtalelser under Møder i Borgerrepræsentationen, stillede sig
forstaaende overfor Trangen til et nyt Kvægmarked. Een god Egen
skab havde Trommesalen: den laa bekvemt for Handelen og Om