41 / 109
40
Betænkningen til Københavns Kommunalbestyrelse. Hvorledes
Sagen udviklede sig her, skal senere blive gjort til Genstand for
Omtale.
*
*
*
Klagerne over Stank fra Trommesalen rækker langt tilbage. I
i82o’erne talte man om en »pestilentialsk« stinkende Afløbsrende
fra Trommesalen ned imod Etatsraad Bugges Lyststed ved Gamle
m
Kongevej og om det lidet passende i, at der i det kongelige Kon
sumtions-Kontors Port, der vendte ud mod Indgangen til Tromme
salen, var etableret et Slagteri, udenfor hvilket Blod og Slagteri
affald laa uden Afløb og særlig paa varme Dage udbredte en hæslig
Stank.
Ude ad Vesterbro, hvor de mange Slagtere boede, foregik
Slagtningerne i Portrummene ud til Gaden, og Urenlighederne
herfra skylledes i Rendestenen. I Aarene 1800—1801 lyder adskil
lige Veraab over Tilstandene paa Vesterbro. Udenfor Fortovet og
Rendestenen stod en Mængde Arbejdsvogne, som man faldt over i
mørke Aftener. Beboerne havde for deres egne Penge ladet de
Lygter anskaffe, der fandtes paa Broen, men til ingen Nytte, efter
som Lygterne i flere Vintre ikke havde været tændt. Afskyeligt, at
hele Vesterbros Hovedgade fra Frihedsstøtten til Porten ved Frede
riksberg Allé paa begge Sider var besat af Slagterier! Man vadede
over lutter Bække af Blod og Uhumskhed. Skulde man tro, at dette
var Hovedindfarten til Kongen af Danmarks Residensstad, den
daglige Vej for Hoffet og for hvem der vilde besøge Hoffolk, for
dem, der vilde forfriske sig i Frederiksberg Have, ja Vejen for
K o n g e n
og
han s Søn
fra deres Sommerophold (paa Frederiksberg
Slot) til Landets Kollegier og til Stedet for deres vigtigste Sysler!
Det er et Forhold, der jævnlig omtales — det skandaløse i, at