44 / 109
43
til at vende om: »Er
det
Hovedstadens Sommerspaseretour — saa
prosit die Mahlzeit. Jeg takker for saadan Fornøjelse. Jeg mindes,
at jeg alt for en Snes Aar tilbage har læst et Forslag om at bort
skaffe denne Stank fra Vesterbro, og mig synes og, det vilde være
rigtigt at forflytte dette væmmelige Svineri til Amager, da det er
ubegribeligt for mig, at Slagtningen absolut skal finde Sted paa
Vesterbro, hvor Vejen gaar til vort elskede Kongepars Sommer
residents.«
Hvad var der at gøre? Man foreslog at indrette tillukkede
Kuler i Jorden, hvor Blod og Raaddenskab kunde opsamles og
derfra udføres som anden Gødning. Eller at anlægge et offentligt
Slagtehus, hvor et eller andet Aaløb flød ud i Kalvebodstrand, og
det skulde da paalægges Slagterne at benytte denne Anstalt. Men
der skete intet — eller dog kun lidet til Forbedring. Endnu i
1840’erne talte man om »det solaabne og ildelugtende Vesterbro«,
om det uhumske raadne Blod i Rendestenene »paa Broen«, og en
senere Tid havde ogsaa
sin e
Besværinger at fremføre mod For
holdene derude.
Slemt var det paa Vesterbro, fordi saa mange Slagteriei laa
samlet paa denne Strækning. Men ogsaa inde i Byen klagede man
gennem lange Tider over Stank fra Slagternes Virksomheder. Vi
gaar tilbage til 1806 og finder da følgende Klage:
»Hele København lider saare megen Ulempe af de inden
Volden boende og dér Haandværket drivende Slagtere. Stanken,
som frembringes ved en Mængde sammendrevet Kvægs Aandedræt
og Uddunstninger, ved sammes afkastede Møg og Uiin, medens de
endnu leve, og end mere ved Tarmeskarnets langt æklere Dunster,
kan a priori sluttes at være slem, og enhver, som hai været noget
i Hovedstaden, veed af Erfaring, hvorledes den forpester hele lange