OmkringKøbenhavnsKvægtorv

seende, engang bliver andre Hovedstæder lig. Hvad mon Hollæn

deren, Tydskeren o. Fl. tænke om os, naar de see slig svinagtig Om

gang med Menneskets Føde, der afgiver en saa slem Contrast imod

den saa tæt derved kneisende stolte Kongeborg?«

—Vi vender tilbage til Vesterbro og dens Slagtere. Den Tanke

blev fremsat, om man ikke, naar de nu endelig skulde drive deres

Profession herude paa Broen i hvert eller hvertandet Hus, kunde

faa paalagt dem, at de i Sommertiden skulde slagte om Natten.

Det blev ikke til noget, saa lidt som Forslaget om, at de skulde

flyttes til Nørrebro! Mere Rimelighed var der i den Henstilling, at

Rendestenene, hver Gang der var slagtet, skulde skylles og udrenses

grundigt. Den gamle Idé, at lægge en paa Slagterne beregnet Gade

ned til Stranden, dukkede flere Gange op, og man fremhævede,

at der kunde skaffes fuldt op af gode Lejere til Ejendommene ved

Hovedgaden, naar der ikke mere var Slagteri i Portene.

Ogsaa med Slagterne paa Frederiksberg holdt Publikum vaa-

gent Øje, som i December 1828, da man paatalte, hvad der fore

gik i Bredegade, i en forfalden Have, som tilhørte Hattemager

Marx.

Her var der, under alskens »Svineri og Rod« indrettet et Slagte

hus, hvor man daglig saa Kreaturer blive slagtede. Dyr, som ven

tede paa Døden, stod Dagen igennem bundne til Træerne i Haven.

Det var et hæsligt Syn, og der var en slem Stank. Ogsaa ved denne

Lejlighed blev det særlige Hensyn til Kongehuset fremdraget.

»Især,« skrev Anmelderen, »vil det være meget ubehageligt til Som

mer, naar Deres Majestæter spadsere fra den saakaldte Andebaks-

Laage ned igjennem Frederiksberg By. De høje Herskaber ville

herved faa en maadelig Idé om Ejernes Smag i denne Kant af

Byen.« —Det kan nok være, Hattemageren blev forskrækket. Marx