OmkringKøbenhavnsKvægtorv

søgte tillige at fornærme fredelige Spadserende ved »allehaande

Grimacer, Tegn og Tiltale«, en Opførsel, der var højst strafværdig

»i en dannet og oplyst Stat«.

Saa slemt var der — efter Datidens Beskrivelser, som jo dog

nok rummer en og anden Overdrivelse — paa Vesterbro, men inde

i Byen kunde man ogsaa komme ud for noget af hvert. I 1827 kla-

ger saaledes P. S. Haarop, Hundeklipper, Store Kongensgade

Nr. 66, anden Sidesal, over, at Slagteren, der har sit Stade i Por

ten Nr. 164 i Borgergaden, pudser tre Hunde paa ham. Mon dog

ikke dette specielle Tilfælde — i Betragtning af Haarops Nærings

vej —har sin hundepsykologiske Forklaring i en naturlig Antipathi

hos de tre Dyr, saaledes at Slagteren i Borgergade var uden Skyld?

— Det skal ogsaa siges, at der lød Klager over Forhold paa

Vesterbro, som man absolut ikke kunde tillægge Slagterne Ansva

ret for. Det gælder Brolægningen og Belysningen.

Brolægningen var rædsom. Der foreligger et Utal af Vidnes

byrd om, at spidse, skarpe Sten stak op fra Fortovet. Langt frem i

Tiden laa Fortovene ganske som de var før Branden i 1807. Fra

Konsumtionsboden til Jernporten ved Begyndelsen af Frederiksberg

Allé laa over Fortovene en Snes Overkørsels-Fordybninger, som

var ganske overflødige, enten fordi der her ikke var nogen Port paa

de nyopførte Bygninger, eller fordi de kun var Slagterporte uden

Indkørsel. I 1833 blev det nordre Fortov omlagt paa Magistratens

Foranstaltning, men det søndre Fortov naaede ikke at blive regu

leret, før det nordre igen var forfaldent. I 1842 siges det, at »Vester

bros Fortove er formelige Fodangler, der forvolder Gamle som Unge

usigelige Lidelser og Skomagerregninger«.

Vesterbro fik Belysning længe før nogen anden af Broerne.

Men de Lygter, hvis Anskaffelse i sin Tid blev bekostet af Beboerne,