OmkringKøbenhavnsKvægtorv

lige Vesterbro: »En gammel Ven her er ogsaa Trommesalen, hvis

Lokaliteter den velvise Magistrat har ment det rigtigt at bevare i

den

samm e

Udstrækning nutildags, da der er en .overordentlig stor

Omsætning af Kvæg, som til

den

Tid, da al slig Handel laa stille.

Derimod har Hjørnehuset ud til Vesterbro undergaaet en hel For

andring; dér, hvor man nu kan spise Frokost baade i Stuen og i

Kælderen, og hvor man kan glæde sig ved at beskue og maale den

kæmpemæssige Jomfrus Lemmer og ved mange andre Gøglerier,

— dér var før Vesterports ofhcielle Accisebod. Her maatte Bøn

derne op i den midt paa Huset anbragte Søjlehal for igennem en

Laage i en af Vinduesruderne at angive Vægten paa deres Flæsk,

Smør o. s. v. og betale Accisen derfor. Ja, vi andre maatte ogsaa

dertil, naar vi vilde indføre for et Par Mark af »Hamburgers« be

kendte »Hjerter«, hvilke dengang ansaas for en Delikatesse, men

som nu ingen vilde røre . . . .«

Gennem en Aarrække havde Trommesalen været en Slags

Genbo til Københavns første Banegaard, der i 1848 laa færdig paa

det Sted, hvor der er Hovedindgang til vor nuværende Banegaard,

Byens tredje. Den 14. Oktober 1864 aabnedes Københavns anden

Hovedbanegaard, som med sin anseelige Hal trykkede Tromme

salen stærkt. I 1866 udkom »Gamle Minder fra Frederiksberg og

Vesterbro« af Fuldmægtig Petersen (d. v. s. Jacob Davidsen).

Han fører Læserne ud mod Broen og skriver da følgende: »Vi

drager forbi Indgangen til den forrige, nu sløjfede Banegaard og

kaster et Blik over paa den anden Side af Vejen, hvor der er en Lo

kalitet, der ved sin Ælde har Krav paa at erindres. Det er Tromme

salen, Kjøbenhavnernes Kvægtorv. Man troede, at den vilde blive

flyttet, da den nye storartede Jernbanegaard blev opført, men det

skete ikke, formodentlig formedelst Mangel paa en passende Plads