6
o
ladelse baade til Slagtning og til Kødudsalg i deres respektive Ejen
domme, naar de godtgjorde, at disse Steder var indrettet til Slagteri
efter den i Plakaten af n . December 1776 paabudte Maade. Men
Reglen var den, at Salget skulde foregaa fra Boderne. Først i 1886
blev der givet almindelig Tilladelse til at indrette Kødudsalg i pri
vate Huse.
— De simple Træskure, der i en ældre Tid benyttedes som
Slagterboder paa Ulfeldts Plads og »ved Nikolaj«, var i alt Fald i
en længere Periode rødmalede. I Slutningen af det 18. Aarhundrede
svaredes der en Rigsdaler i aarlig Feje af et Slagterstade paa Ul
feldts Plads. Kødet hang her ubeskyttet mod Fluer, Støv og Røg.
Hoveder, Ben og Indmad af Dyrene blev en Tid lang fra Boderne
paa Ulfeldts Plads henslængt paa Stenbroen, hvor alt dette Affald
laa og raadnede. Dertil kom Stanken fra Fiskebløderen i »Tugthus
porten« (indtil 1843 Navnet for en Del af Niels Hemmingsens
Gade). I 1818 klages der over, at der »imellem Slagterboderne
Nr. 4 og 37 forefindes et offentligt Focum, som flyder hen under
Boderne og Kødblokken«. En stor Mængde Boder var sammenhobet
paa denne lille Plads. Rækken af Slagterboder mellem Føvstræde
og Graabrødrestræde tog sig nogenlunde ordentlig ud, for saa vidt
som de stod i lige Finje, men paa den anden Side af Pladsen laa
der Boder i kaotisk Uorden; de fleste af disse var forbeholdt Mar
skandisere, som opstablede deres Kram udenfor Boden, saa at Tor
vet her flød med Seng- og Gangklæder, Køkkentøj, Bøger, Borde,
Stole, Spejle, Støvler og Sko i een Forvirring.
Inde imellem Boderne stod den Støtte, der var rejst Corfits
Ulfeldt »til evig Spot, Skam og Skændsel«. I 1841 indgiver 32 Be
boere ved Ulfeldts Plads en Ansøgning til Kongen om, at Skam
støtten maa blive fjernet. Kancelli og Kommunalbestyrelse anbe