OmkringKøbenhavnsKvægtorv

saa Fald forsvare at efterlade (d. v. s. forsømme) Anmeldelse derom

til Politiet ?At denne slemme Uskik fornærmer Stadens Indvaanere,

idet Atmospæren(!) formedelst det deraf flydende Svineri bliver

usundere og, hvilket endnu er det allerværste, kan have uberegnelig

skadelige Følger for svangre Fruentimmer, som, i det Øjeblik Kal

ven giør Afskedsbrølet, kunde indtræde i Boutiquen og i høj Grad

forskrækkes, er formeentlig saa klart, at ingen yderligere Demon

stration derfor er nødvendig.«

Omkring 1840, da der fandtes ca. 80 Boder paa Nikolaj Plads,

var det stærkt paa Tale at opføre murede Boder for Slagterne, men

det blev ikke til noget. Man besluttede at bygge de nye Boder af

Jernplader. Kommunen paabegyndte i Midten af Fyrrerne Opfø

relsen af de sammenhængende Boder, der kom til at rumme 68

større og 10 mindre Butiker. Den samlede Udgift blev 92000 Rdlr.,

medens Overslagssummen havde andraget 70000 Rdlr. Der fandt

saaledes en betydelig Overskridelse Sted. I 1846 stod Komplekset

færdigt. Jernpladerne var hentede fra Støberiet paa Frederiksværk,

som just i 1846 overgik til Staten, der en halv Snes Aar senere

solgte Støberi og Maskinfabrik til Anker Heegaard.

Den Artikel, hvori »Fædrelandet« den 1. Juli 1846 omtalte det

nye Anlæg, indlededes med disse Ord: »I Dag er de uhyggelige

Skure, som hidtil omgav Nicolai Kirkes Tomt, forsvundne og de

dér opførte nye Slagterbutiker aabnede. Man kan visselig ikke

nægte, at disse baade er ret smagfulde udvendig og vel indrettede

indvendig, men det havde dog uden Tvivl været hensigtsmæssigere,

baade for de Besøgendes Bekvemmelighed og for at holde Solen

ude, om de havde været forsynede med overbyggede Gange foran.«

Bladet udtrykte sin Glæde over, at det egentlige Slagtertorv endelig

havde faaet et anstændigt Udseende, og tilføjede en Bemærkning