OmkringKøbenhavnsKvægtorv

7 °

og erholde den fornødne Assistance, hvilken ogsaa i samme Tids

rum kan faaes fra min Bopæl, og til enhver Tid paa Dagen fra

Politikammeret.«

Saa stærkt tilspidsedes Forholdene i dette Aar, at en Del

københavnske Familjer sluttede sig sammen i en Slags Forening til

Indskriden mod Overtrædelser af Kødtaksten; de vedtog at bidrage

alt, hvad de formaaede, til at Overtræderne blev tiltalte og straffede

efter Anordningen. »Man kunde ønske,« lød det i den Anledning

fra Slagterside, »at de Familier, som have forenet sig for at se Slag

terne paa Fingrene, vilde til en Prøve kjøbe en Stud, slagte den og

udhugge den til de i Taxten bestemte Priser; de ville da vel indse,

hvor stor Fordel en Slagter, hvis Næringsdrivt er en af de bekoste

ligste i Borgersamfundet, kan have ved en saadan Handel, og om

de ønskede at være i sammes Sted.«

To Aar derefter, i 1826, blev Kødtaksten ophævet. Gennem de

nærmest følgende Aar førtes en lang Diskussion om det mere eller

mindre formaalstjenlige i denne Foranstaltning. I 1834, da man

klagede over Kødprisernes Højde, averterede en Slagterenke, »Ma

dame Bech, Boden Nr. 55, Litr. A i Mellemrækken ved Set. Nicolai

Vagttaarn« sine Varer i Adresseavisen med vedføjede Kødpriser.

Det betragtedes som et ganske usædvanligt Skridt og gav Anled

ning til en hel lille Polemik, idet »Flere Laugsinteressenter« tog

hende Averteringen ilde op og hævdede, at ligesaa gode Varer

kunde faaes til de samme Priser hos enhver Laugsslagter, medens

Madammen mente at maatte have samme Ret til at avertere sine

Varer som enhver Handlende, »lige fra Grossereren til den simp-

leste Detailhandler«.

»De franske Svineslagtere«, der dukkede op, bidrog deres til,

at Kravet om en renligere Behandling af Kødet vandt Fremgang.