72
I 1828 ankede man over, at det Kød, som transporteredes fra Slag
terierne til Udsalgsboderne, i Almindelighed laa henslængt paa en
Bræddevogn, uden Underlag af rent, hvidt Linned og uden Pre
senning over. (Bagerne bar sig nok ad paa lignende Vis, — nogle
af dem skal oven i Købet have brugt Brødvognen til Kørsel af
Sand.) Netop i 1828 aabnede »en fransk Svineslagter« paa Køb-
magergade et Udsalg af Svinekød, der præsenterede sig i nette og
renlige Omgivelser, og i Pressen appellerede man til »de unge Mænd
blandt Slagterne, der saavel i Levemaade som i Klædedragt vise,
at de have Smag for det anstændige og pyntelige«. De burde tage
Eksempel efter Svineslagteren, og ved en lille Rejse til Hamborg
kunde de yderligere lære, hvorledes man dér behandlede Kødet
under Transporten og i Udsalgsboderne. — I 1847 aabnede en
anden fransk Svineslagter, F. L. Beauvais, sit Udsalg i en Kælder
butik paa Østergade. Der maatte hver Aften rekvireres Politi til at
holde Gaden ryddelig, i den Grad stimlede Folk sammen for at se
en kogt Oksetunge og et Stykke Leverpostej udstillede i Kælder
vinduet, — ikke langt fra Slagterboderne.
Nu har vi Slagterbutiker, som de i sin Tid saa beundrede
»franske Svineslagtere« ikke kunde præstere Mage til, og Slagter
boderne ved Nikolaj Taarn tilhører Historien. I 1917 forsvandt de
sidste af dem.