70 / 109
de kunde, for at faa Kødet betalt ud over Taksten, og en Und
skyldning havde de jævnlig i den Omstændighed, at der gik saa
lang Tid mellem Takst-Ansættelserne. Da Slagterne enedes om, at
alle Laugsmedlemmer skulde deltage i Betalingen af den Mulkt,
som et Medlem blev idømt for Overtrædelse af Taksterne, skær
pedes Bøderne, og Kongen gav i 1717 Tilladelse til, at de blev bort-
forpagtet.
I Hundredaaret derefter udstedte Politidirektøren den tidligere
omtalte Bekendtgørelse: at enhver, som af en Slagter blev affordret
mere, end Taksten fastsatte, kunde henvende sig til Politikamret og
straks faa Assistance. Men det hjalp ikke. Stadig blev der klaget
over Kødpriserne. I 1824 skærpedes Situationen. En af Byens Bor
gere klagede offentligt over, at han ofte maatte betale en Skilling
over Taksten for Pundet af Oksekød. Forleden forlangte man af
hans Tjenestepige flere Steder to Skilling over Taksten. Da hun
kom hjem uden Kød, anmodede han hende om at melde det pas
serede paa Politikamret. Hun gik derop, fik en Politibetjent med
sig, og de fulgtes nu ad til vedkommende Slagtere, men disse næg
tede pure at have forlangt mere, end Taksten tillod — og nu var
Kødet udsolgt, saa hun kom tomhændet hjem efter at have spildt
tre Timer. Klageren rejste det Spørgsmaal, om der ikke i det
mindste visse Tider af Dagen kunde posteres Politi ved slige Ud
salgssteder. Svaret lod ikke vente længe paa sig. Ugedagen derefter
udsendte den fra sin Behandling af Dampe-Affæren kendte Politi
direktør Kjerulff følgende Meddelelse: »Jeg finder mig foranlediget
til herved at bekjendtgjøre: at indtil videre hver Søgnedag fra Kl. 7
til 11 om Formiddagen ville tvende af Politiets Betjenter være til-
stæde ved Udsalgsboutikerne ved Nicolai Kirke, til hvilke Enhver,
der har at føre Klage over Taxt-Overtrædelse, kan henvende sig,