67 / 109
66
Grad mishandlet, at den maa fornyes eller paa en ynkværdig Maade
lappes.« Vedkommende Kritikus erkender dog, at Komplekset som
et arkitektonisk Hele er ret smukt. Alt i alt fik de nye Slagterboder
en gunstig Modtagelse ude i den store Befolkning, og de betegnede
jo ogsaa et betydeligt Fremskridt. Udviklingen medførte, at en
senere Tid ikke var saa tilfreds med Forholdene i »Maven«, — den
Benævnelse, som Folkevittigheden opfandt for Slagterkvarteret ved
Nikolaj Taarn.
—Det regelrette var, at Kødsalget foregik fra Slagterboderne.
Men i visse Perioder blev der falbudt en Del Kød ved »Omløben«
i Husene. I 1816 blev det saaledes fastsat, at Slagterne skulde have
Lov til at ombære Kød til Salg. Den, der gik rundt med Kødet,
blev af Politiet forsynet med et Tegn, som godtgjorde, at han gik
i sit lovlige Ærende. Men Slagterlauget var ingen Ven af denne
Form for Handel med Kød. Mange gik rundt i Husene og falbød
Kød uden at være forsynede med Tegn. Lauget beklagede sig
over »Fuskerne«, som her gik Slagtermestrene i Næringen, og der
var Mestre, som paa egen Haand protesterede imod en Ordning,
der gav Soldater, Matroser og vidtløftige Slagtersvende Adgang til
at søge sig et Udkomme paa Laugsmestrenes Bekostning. Ogsaa fra
»Publikum« lød der Klager. En Mand, der boede i en Stueetage,
ankede i 1822 over, at han Dagen igennem blev løbet paa Dørene
af en halv Snes Personer, der var »klædte som Slagtersvende, men
dog noget mere smudsige end Slagtersvende i Almindelighed«, og
som vilde tvinge ham til at købe en ussel, væmmelig Vare, der af
dem benævnedes »godt Oxekød«. Man gjorde ogsaa gældende, at
der mellem Omløberne var straffede Personer,
m m
nærmest vilde
se deres Snit til at stjæle.
En hel Affære opstod ved denne Tid af et Avertissement i