63 / 109
Hensigten at
hædre
en Person, naar man opkaldte en offentlig Gade
eller Plads efter ham. I 1841 skiftede det lille Torv da Navn og blev
til Graabrødreplads.
En halv Snes Aar efter, at de gamle Boder var forsvundet, op
førte man midt paa Pladsen en Bygning til 20 Slagterbutiker. Den
stod indtil 1902.
— Den store Brand i 1795 levnede af Nikolaj Kirke kun selve
Taarnet. Kirkegaarden omkring Tomten henlaa gennem mange
Aar i højeste Grad vanrøgtet. Forskellige Slags Handelsboder skød
efterhaanden frempaa Kirkegaardens Grund. I Modsætning til, hvad
der var Forholdet paa Ulfeldts Plads, stod de fleste Slagterboder her
som tilfældigt henkastede imellem hinanden. De »hygieiniske For
hold« var ikke bedre end paa Pladsen ved Skamstøtten: »Kødet i
de Pladsen omgivende væmmelige Svinestier« — dermed menes
altsaa Slagterboderne —»overstænkes i Søleføre af Gadeskarn, saa
ofte Kørende eller Ridende passerer forbi, og bedækkes i tørt Vejr
af Støv.« Ved Taarnets søndre Ende, tæt op imod Slagterboderne,
laa tre Fatrinhuse. Gadefejningen og Renovationens Bortførsel
fandt Sted paa en Tid af Dagen, da Boderne var aabne og behængt
med Kød. Det er Skildringer fra Tyverne og Trediverne i forrige
Aarhundrede. Paa Inderpladsen ved Taarnet, bag et Plankeværk,
havde Brolægningsvæsenet Oplagssted for Sten. Det havde ligget
nær at benytte nogle af dem til Omlægning af Kirkepladsen, men
denne laa stadig hen i en slem Forfatning.
At der oven i Købet blev foretaget Slagtninger i disse Om
givelser, derom vidner følgende Indlæg, som blev offentliggjort i
1816: »Mon den brave og nidkiære Oldermand ved Stadens Slagter-
laug, Hr. Johan Caspar Møller, er vidende om, at der undertiden
slagtes Kalve i Boutiquerne paa Nicolai Kirkegaard, og kan han i