OmkringKøbenhavnsKvægtorv

dvæler »Fuldmægtig Petersen« ved det ejendommelige i, at de

ogsaa en Tid lang beherskede Det kongelige Teaters Tilskuerplads

som Smagsdommere, der ledede Bifalds- eller Mishagsytringerne.

Han nævner her Slagtermester Henriksen, der omtales hos Over-

skou som Kunstdommer i Parterret. Han kunde ogsaa have nævnt

Slagtermester Frits Halgreen, der senere, omkring 1850, spillede

en tilsvarende Rolle, og som en Aften, da en impertinent Løjtnant

under Opførelsen af »Axel og Valborg« spurgte ham, hvilken

Interesse

han

kunde have af at gaa saa meget i Teatret til Tragedier,

svarede den næsvise Herre: »Jo, jeg skal sige Dem, min unge Ven,

jeg holder just saa forskrækkelig meget af Tragedier, for det er

mig, som leverer

B lo d e t

til dem.«

Den gamle Københavns-Skildrer fra 1866 fremhæver, hvor

stor en Forandring der er indtraadt: »Hverken paa Vesterbro eller

i Det kgl. Teater gjør Medlemmerne af det hæderlige Slagterlaug

sig fremtrædende bemærket som Slagsbrødre eller Kunstdommere.

De fører et ligesaa ubemærket Liv og er lige saa polerede og

dannede som de andre Borgerklasser, og det skal siges til deres

Ros, at de hører til de mest loyale af Hs. Maj. Kongens Under-

saatter.«

I sin lille Novelle »Kærlighed paa Trommesalen« tegner

Sophus Schandorph nogle Situationer fra Terrænet derude og fra

Hovedlokalet i Beværtningen, det lange Værelse med de smaa gul-

malede Fyrretræsborde langs Væggene. Her var Frederik Trebbien

Gæstgiver fra 1855, da han, som omtalt, indgik Lejemaal med

J. K. Staunings Enke, indtil 1868, da Gæstgiver Petersen forpag

tede Trommesalen. Petersen kom snart i Strid med sin Forgænger

Trebbien, der jo var stor Kreaturkommissionær, og Stridens Gen

stand var de af Petersen »vilkaarligt fastsatte Stadepenge«.