

57
dvæler »Fuldmægtig Petersen« ved det ejendommelige i, at de
ogsaa en Tid lang beherskede Det kongelige Teaters Tilskuerplads
som Smagsdommere, der ledede Bifalds- eller Mishagsytringerne.
Han nævner her Slagtermester Henriksen, der omtales hos Over-
skou som Kunstdommer i Parterret. Han kunde ogsaa have nævnt
Slagtermester Frits Halgreen, der senere, omkring 1850, spillede
en tilsvarende Rolle, og som en Aften, da en impertinent Løjtnant
under Opførelsen af »Axel og Valborg« spurgte ham, hvilken
Interesse
han
kunde have af at gaa saa meget i Teatret til Tragedier,
svarede den næsvise Herre: »Jo, jeg skal sige Dem, min unge Ven,
jeg holder just saa forskrækkelig meget af Tragedier, for det er
mig, som leverer
B lo d e t
til dem.«
Den gamle Københavns-Skildrer fra 1866 fremhæver, hvor
stor en Forandring der er indtraadt: »Hverken paa Vesterbro eller
i Det kgl. Teater gjør Medlemmerne af det hæderlige Slagterlaug
sig fremtrædende bemærket som Slagsbrødre eller Kunstdommere.
De fører et ligesaa ubemærket Liv og er lige saa polerede og
dannede som de andre Borgerklasser, og det skal siges til deres
Ros, at de hører til de mest loyale af Hs. Maj. Kongens Under-
saatter.«
I sin lille Novelle »Kærlighed paa Trommesalen« tegner
Sophus Schandorph nogle Situationer fra Terrænet derude og fra
Hovedlokalet i Beværtningen, det lange Værelse med de smaa gul-
malede Fyrretræsborde langs Væggene. Her var Frederik Trebbien
Gæstgiver fra 1855, da han, som omtalt, indgik Lejemaal med
J. K. Staunings Enke, indtil 1868, da Gæstgiver Petersen forpag
tede Trommesalen. Petersen kom snart i Strid med sin Forgænger
Trebbien, der jo var stor Kreaturkommissionær, og Stridens Gen
stand var de af Petersen »vilkaarligt fastsatte Stadepenge«.
8