53 / 109
52
bro, er meget lidt, og deres Tilværelse har vel heller ikke i saa Hen
seende adskilt sig fra det Liv, som Folk af tilsvarende Borgerklasse
i Almindelighed førte.
Vesterbros Slagtere udgjorde dog ligesom et Samfund for sig.
De boede her, Side om Side, i deres dybe Gaarde, af hvilke adskil
lige havde Haver, som strakte sig ud til Gamle Kongevej, og Fa-
miljerne kom sammen under jævne gemytlige Former. Arbejds
dagen hk Slagterne godt fra Haanden, — de var »raske Folk«, hur
tige i Vendingen, somme Tider lidt for hurtige, naar de rullede af
Sted i deres skramlende Køretøjer (»Han kørte med en Fart som
en Slagter!«).
Efterhaanden somVesterbro blev en Slags Forlystelsescentrum,
kom Slagterne paa Broen ganske naturligt til at spille en domine
rende Rolle de paagældende Steder. De hørte jo hjemme herude;
desuden interesserede Slagterne sig stærkt for Scenens skraa Bræd
der, og de svang sig gerne i Dansen.
Utvivlsomt levedes Livet i et stærkere Tempo end det alminde
lige, derude paa Vesterbro, hvor Trommesalen laa og hvor Slag
terne havde deres særlige Hjemstavn. Det satte sig Spor i den op
voksende Ungdoms Vilkaar. En Vesterbrodreng »var tidligt med«.
Det mest udprægede Eksempel herpaa har man i »Den lille Hans’
Historie, fortalt af ham selv, trykt som Manuskript«.
Til Grund for dette lidet kendte Memoireskrift ligger den
8oaarige fhv. Rebslager Hans Thranes Fortællinger om sit Liv, for
Børnene og Børnebørnene. Han var født 1810. Forældrene var
meget fattige. Faderen havde en Tid Reberbane bag Trommesalen.
Hvad han spandt her, solgte Konen; hun havde sit Stade paa det
daværende Halmtorv (i 1893 omdøbt til Raadhuspladsen), hvor
hun sad i Porten til Hørkræmmer Borchsenius’ Gaard. Faderen til