OmkringKøbenhavnsKvægtorv

skyndte sig at forsikre, at han var uden Skyld; han havde overladt

denne Plads til sin Nabo Slagtermester Neidel, men selv havde han

ikke været derude siden da og anede ikke, at Neidel benyttede den

paa den Maade.

Hvad man ogsaa beklagede sig over, var den Optræden, som

Prangerne og Slagtermestrenes Folk udviste. Brugen af »Slagter

piske« var særlig generende paa Vesterbro, f. Eks. ved Lammenes

Ud- og Hjemdrivning. Man fandt, at de ofte blev brugt til tyran

nisk Behandling af Dyrene, —og saaledes, at det ogsaa kunde med

føre Fare for de Forbipasserende, særlig om Søndagen, naar Vester

bro var vrimlende fuld af Folk, som var ude at spadsere. Ved

Vintertid havde man været generet af Kanepiskene paa Kongens

Nytorv (en Kanetur Torvet een Gang rundt kostede en Skilling

Personen). Der blev smældet saa hensynsløst med disse Piske, at

Forbipasserende let kunde faa et Øje slaaet ud. Politiet skred ind

mod denne Brug af Kanepiske, men det var fuldt saa galt paa

Vesterbro, hvor »voksne Slagterdrenge«, medens Principalen var

inde i Byen for at sælge Kød, øvede sig i at smælde med lange

Piske, saa Mennesker generedes derved og Heste blev sky.

Værre var det dog med Vesterbros Slagterhunde. Der stod lige

frem Skræk om dem. Historier om disse vilde Bestier, der »levede

af raat Kød«, gik Byen rundt. Om Aftenen hørtes Hundeglam fra

den ene Ende af Broen til den anden, og var man saa uheldig at

mishage et af disse Dyr, kunde man være vis paa, at man i Løbet

af et Øjeblik var omringet af en halv Snes halsende Hunde. Fra

i82o’erne har vi en

Række

Jammerklager, der ogsaa gælder Vester

broslagternes Drenge, Svende og Karle. De gjorde sig, hedder det,

gerne en Fornøjelse af at ophidse glubske Slagterhunde til at an

falde Forbigaaende, især naar disse selv havde Hunde med, og de