47 / 109
46
Glemmebogen, og desuden var der jo intet, der kunde forhindre
Slagtere i hyppigt at forny deres Svinebestand til Slagtning. I 1828
har Slagterenken Madam Havgaard i Prinsensgade stadig sin
Gaard fuld af velmæskede Svin, der spreder en frygtelig Stank.
Snavset fra dem flyder ind under Nabohusene. I Møntergade er der
ved samme Tid en Svineslagter, som ude i Gaarden har sine Svin
dynget sammen i smaa Rum, hvor de ikke har Plads til at ligge.
Ved idelig Grynten forstyrrer de 15—16 store Dyr, der er trængt
sammen i Svinehuset, de omboendes Nattesøvn. Svinene slagtes i
en Kælder ud til Gaden. For Møntergades Beboere er Dyrenes
Hvin under den dræbende Kniv til ulidelig Plage. Folk, der gaar
gennem Gaden, samler sig ofte i Stimmel foran Kældervinduerne
som Tilskuere til de blodige Optrin, hvilket ogsaa er ubehageligt
for Beboerne, — for ikke at tale om Stanken, som bliver rent ulide
lig, naar Fedtsmeltningen foregaar.
Saaledes skildres Tilstanden i Møntergade, i alt Fald fra 1824
til 1829.
Beretningerne om, hvorledes det Kød og Flæsk behandles, der
dog skal tjene til Menneskeføde, er ligesaa afskrækkende. Paa dette
Sted vil vi kun nævne et enkelt Eksempel, — der bliver siden hen
Lejlighed til at omtale flere —, og det gælder en Slagter, der om
kring 1800 boede i Gothersgade, ved Hjørnet af Store Kongensgade.
Han anmodes, i et af Byens Blade, om »for alting ikke længer at
ophænge Kød til Salg paa et skident, raaddent, af Urin og Gade-
dræk fra neden af opraadnet Plankeværk.«
Forholdene synes ikke at have været bedre med Hensyn til den
Fisk, man skulde spise. I 1826 fortælles der et og andet fra Fiske
torvet ved Gammelstrand. Bolværket var nylig blevet udbedret,
men Pladsen blev ikke renligere. Man ryddede ikke op i det