OmkringKøbenhavnsKvægtorv

4 2

handler m. m. Men den mangler endnu adskilligt: et Torv, en Gade

fra Hovedgaden ned til Søen og en Gade, ligeledes fra Hovedgaden,

til Gamle Kongevej, omtrent lige for Skydebanen. »Den sidstes

Savn vil med Tiden blive haardt følt, naar Gamle Kongevej bliver

besat med Bygninger og Indvaanere og disses Samfærdsel med

Hovedgadens Beboere skal ske ved en lang Omvej, enten forbi

Trommesalen eller forbi Alléporten. Den Gade ned til Vandet vilde

være til Nytte for Tilførsel i Baade eller Pramme paa Kallebod-

strand. Ogsaa kunde til den alle Slagterne henvises . . . . Hoved

gaden vilde vinde meget ved at blive alle Syn af levende og slagtet

Kvæg kvit.«

Det er atter Slagterierne paa Vesterbro, der maa holde for.

Gaar vi en Snes Aar frem i Tiden, finder vi et »Causeri«, der

fremtræder under Titlerne: »Slagterstank paa Vesterbro. — Mine

Hændelser paa en Vandring gennem Hovedstaden.« Forfatteren

præsenterer sig som en Mand, der efter ikke at have set København

i en Snes Aar tager ind fra Landet paa Besøg i Hovedstaden. I sit

Logis kan han ikke sove, fordi en Kobbersmed og hans to Svende

i den aarie Morgenstund staar ude paa Gaden og hamrer paa en

mægtig Kobberkedel (det var dengang ikke ualmindeligt, at Haand-

værkere benyttede offentlig Gade til Værksted). Da han efter en

søvnløs Nat begiver sig paa Vandring gennem Byen, falder han over

vippende Rendestensbrædder og faar Tran paa sin Søndagskjole fra

en Gadelygte, som Vægteren ikke har passet ordentligt. En ufor

skammet Slagterdreng, der har Fortovsret og derfor ikke vil vige,

tilsmører hans Kjole med Blod. En Fiskebløder lader et stinkende

Fluidum løbe ud i Rendestenen. Men værst bliver det, da han oven-

paa alle disse Genvordigheder vil forfriske sig ved en Tur til Frede

riksberg. Paa Vesterbro tvinger den pestagtige Slagterstank ham