4 2
handler m. m. Men den mangler endnu adskilligt: et Torv, en Gade
fra Hovedgaden ned til Søen og en Gade, ligeledes fra Hovedgaden,
til Gamle Kongevej, omtrent lige for Skydebanen. »Den sidstes
Savn vil med Tiden blive haardt følt, naar Gamle Kongevej bliver
besat med Bygninger og Indvaanere og disses Samfærdsel med
Hovedgadens Beboere skal ske ved en lang Omvej, enten forbi
Trommesalen eller forbi Alléporten. Den Gade ned til Vandet vilde
være til Nytte for Tilførsel i Baade eller Pramme paa Kallebod-
strand. Ogsaa kunde til den alle Slagterne henvises . . . . Hoved
gaden vilde vinde meget ved at blive alle Syn af levende og slagtet
Kvæg kvit.«
Det er atter Slagterierne paa Vesterbro, der maa holde for.
Gaar vi en Snes Aar frem i Tiden, finder vi et »Causeri«, der
fremtræder under Titlerne: »Slagterstank paa Vesterbro. — Mine
Hændelser paa en Vandring gennem Hovedstaden.« Forfatteren
præsenterer sig som en Mand, der efter ikke at have set København
i en Snes Aar tager ind fra Landet paa Besøg i Hovedstaden. I sit
Logis kan han ikke sove, fordi en Kobbersmed og hans to Svende
i den aarie Morgenstund staar ude paa Gaden og hamrer paa en
mægtig Kobberkedel (det var dengang ikke ualmindeligt, at Haand-
værkere benyttede offentlig Gade til Værksted). Da han efter en
søvnløs Nat begiver sig paa Vandring gennem Byen, falder han over
vippende Rendestensbrædder og faar Tran paa sin Søndagskjole fra
en Gadelygte, som Vægteren ikke har passet ordentligt. En ufor
skammet Slagterdreng, der har Fortovsret og derfor ikke vil vige,
tilsmører hans Kjole med Blod. En Fiskebløder lader et stinkende
Fluidum løbe ud i Rendestenen. Men værst bliver det, da han oven-
paa alle disse Genvordigheder vil forfriske sig ved en Tur til Frede
riksberg. Paa Vesterbro tvinger den pestagtige Slagterstank ham