77 / 109
76
Haandtering (selv i Paris har man ikke kunnet sætte igiennem at
expropriere Slagternes gamle Udsalgssteder, og her tales om at be
tage dem deres ældgamle Berettigelse til at slagte i deres Gaarde
paa Broerne uden noget videre), men i disse Tider og under de
bestaaende Forholde kan man ikke være tryg, og vi bør derfor ikke
forbigaae, allerede her at antyde, at Communen da efter Lovgiv
ningens Grundsætninger maatte yde Erstatning til dem, der derved
gik tabt af de ikke ubetydelige Penge, som de, i Tillid til Retstil
standens Beskyttelse have anvendt paa at giøre deres Eiendomme
skikkede til en Slagters Bedrift . . .«
Magistraten tænkte sig Slagtehuset opført paa Terrænet mel
lem nuværende Reventlowsgade og det nuværende Kvægtorv.
Lauget ankede over Vejlængden, der vilde virke højst generende
for Slagterne. Denne Betragtning tog sig underlig ud paa Baggrund
af det Faktum, at samme Slagtere — ligesom adskillige andre Med
borgere — gennem en lang Aarrække havde benyttet »Enigheds-
værn«, der laa i Udkanten af Terrænet, til Samlingssted.
Sagen laa nu stille en Tid. I 1860 behandlede Kommunal
bestyrelsen Justitsministeriets Udkast til Sundhedsvedtægt for Kø
benhavn, og man mente da, at de Ulemper, der var forbundet med
Slagtning i spredt liggende private Slagtehuse, kunde fjernes ved
det Tilsyn og den Myndighed, der blev givet Sundhedskommis
sionen. Den Omordning, som Sundhedsvedtægten medførte, voldte
Slagterne betydelige Udgifter, der vilde være spildt, naar man op
førte et offentligt Slagtehus med Slagtetvang, og indenfor Kom
munalbestyrelsen nærede man Betænkeligheder ved Indførelsen af
en saadan Tvang, uden hvilken et offentligt Slagtehus imidlertid
vilde tabe sin Betydning. Med disse Betragtninger slog man sig til
Taals. I 1864 blev Sagen dog draget frem paany i Borgerrepræsen-