

77
tationen af Overmedikus paa Frederiks Hospital E. A. Dahlerup,
og man nedsatte et Udvalg angaaende Slagtehus-Spørgsmaalet.
Det var Slagtehuset, der havde trængt sig i Forgrunden, men
da Udvalget afgav Betænkning, indstillede det, at man sikrede sig
en passende Plads baade til Slagtehus og til Kvægtorv. Udvalget
tænkte sig, at man ikke straks skulde tvinge Slagterne til at benytte
det offentlige Slagtehus. Frivilligheden burde raade, dog med den
Indskrænkning, at nytilkommende Slagtervirksomheder og de
ældre, der viste sig at overtræde Sundhedsvedtægten, skulde hen
vises til Slagtehuset, i hvis Nærhed det nye Kvægtorv vilde være at
indrette. Udvalget nævnte i denne Forbindelse Enighedsværn,
hvis Areal var udlagt til militære Skydebaner.
Atter gik der nogle Aar uden Resultat. Men i 1870 skete der
noget. Saavel Landhusholdningsselskabet som Grosserer-Societetets
Komité opfordrede Magistraten til at indrette et nyt hensigtsmæs
sigt Kvægtorv med tilhørende Folde og Stalde, og i Oktober ved
toges Magistratens Forslag om Køb af Evighedsværn, ca. 200000
Kvadratalen Landgrund og ca. 9000 Kvadratalen Vandarealer.
Købesummen var 84786 Rdlr.
Navnet »Enighedsværn« stammede fra Tiden ved Aarhundred-
skiftet. Ved Auktion købte Forvalter Ole Christensen Olsen i 1793
afdøde Konferensraad, Borgmester Fædders »udenfor Stadens
Vesterport ved Enden af Tømmerpladsen beliggende Lyststed«.
Seks Aar senere solgte han den største Del afArealet til »Det borger
lige Skydeselskab«, hvis fulde Navn egentlig var intet mindre end
»Det forenede borgerlige venskabelige Skydeselskab«, og Ejendom
men blev nu benævnt »Enighedsværn«. Selskabet lejede sine Skyde
baner ud, bl. a. til Kongens Livjægerkorps og til Det borgerlige
Broderskab. Det dramatiske og velgørende Selskab »Holbergs