13
den Lærdom, der gj emtes i hine gamle Bind, var uden Værdi
eller endog ligefrem fjendtlig. Både det ene og det andet liar
uden Tvivl bidraget sit til, at den gamle Bogsamling blev van-
røgtet, og det er i så Henseende betegnende, at af de 29 Værker
af Peder Albretsens Donationer, livis Titler kjendes, kun om
trent Halvparten synes at have været til Stede, da der i 1603
blev optaget Katalog over Bibliotheket1. ,For os har denne
Vanrøgt imidlertid den Betydning, at der er åbnet en Mulighed
for, at et og andet Håndskrift af Bibliothekets ældste Stamme
endnu kan være bevaret, således som det allerede har vist sig
i ét Tilfælde og måske kunde vise sig i flere.
Til Fornyelsen af Kirkelæren sluttede sig som bekjendt
Universitetets Gjenoprettelse, og denne blev atter af ikke ringe
Betydning for Bibliotheket. Den Trang til selvstændig Under
søgelse, som i det hele var en af Hovedløftestængerne for den
lutherske Reformation, men som ytrede sig på mange andre
Områder end det religiøse, nødvendiggjorde et meget større og
til Dels ganske andet Apparat af Bøger end det, Bibliotheket
hidtil indesluttede, og samtidig med, at Christian III. gjorde _
det afgjørende Skridt til selve Højskolens Gjenoprettelse (Sep
tember 1537), traf han, som selv havde megen Sans for boglig
Lærdom, og som desuden ganske vist ansporedes af Bugenhagen,
også de første Anstalter til at forøge Universitetets Bogsamling,
idet han sendte den tyske Magister Jørgen Thornmann om til
forskjellige af Landets Kapitler og Klostre for at indsamle alle
sådanne Skrifter, som kunde være af Betydning for Universi
tetet2. Thornmann hjembragte virkelig en hel Del Bøger fra
sin Kejse, men der manglede dog — som det let kan forståes
efter de Steder, hvor han gjorde sin Indsamling — „visse Ho
1 Som Motiv til, at denne Katalog blev udarbejdet, anførtes udtrykkelig
i Konsistorium, „at der ere mange Bøger borte“ (Acta Consist. 16. Marts 1608).
Dog må tilføjes, at denne Bemærkning må antages at gå på liele den daværende
Bogsamling.
2Kirkehistor. Saml. II, 422, og Ny kirkeliist Saml. II, 368; jvfr Rørdam:
Ivbhvns. Univ. Hist. I, 131.