21 / 187
17
vilde have interesseret os fnldt så meget som noget af de
Håndskrifter, der fik Plads i Bibliotheket h
Inden jeg forlader Keformationens Århundrede, vil jeg
endnu nævne et om ikke håndskrevet, så dog med Hånden
udført Arbejde, som tilhørte Bibliothekets ældre Samling, skjønt
det ikke findes opført i Katalogen over denne. Det var et
tegnet Kårt over Danmark, udført på kongelig Befaling (om
trent 1554) af Marcus Jordan, Professor i Mathematik ved Uni
versitetet, og derefter af ham afgivet til Bibliotheket2. I
dette sidste synes allerede at ligge en Antydning af den Stil
ling, Bibliotheket i senere Tid kom til at indtage som en Slags
Hoveddepot for literære og videnskabelige Arbejder, udførte for
Kongens eller Statens Eegning.
Som Helhed var Bogsamlingen i „Vetus Bibliotheca“, trods
enkelte gode Værker, ganske utilstrækkelig til at fyldestgjøre
1 Om tidligere Fund af interessantere Håndskriftbrudstykker, som liave
været anvendte paa den angivne Måde, se Rørdam: Kbhvns. Kirker og Klostre
i Middelalderen, S. 88, og sammes Kbhvns. Univ. Hist. I, 131, hvortil kan be
mærkes, at det på sidste Sted omtalte Brudstykke af et •gammeltysk Digt „om
Parcival“ (d. e. den yngre Titurel), som jeg selv havde lagt Mærke til, før
jeg vidste, at Dr. Rørdam havde set det, af mig er bleven meddelt til en yngre
tysk Videnskabsmand, Dr. H. Treutler, som har udgivet det i Germania 21.
Jahrg., S. 153 flg.
Af hvad jeg selv har fundet — til Dels dog som
Omslag om Regnskaber fra en lidt senere Tid —, kan fremhæves Brud
stykker af et Håndskrift af Josephus’s Jødiske Historie og Brudstykker af et
smukt gammelt Gradual, som bl. a. indeholdt en ITellig-Olafs-Legende. De
sidste ere af mig i sin Tid meddelte til Prof. G. Storm, som har udgivet dem
i sine Monumenta historica Norvegiæ, p. 245—46. At Universitetets Bogbinder
har fået de pågjældende Håndskrifter udleverede af Universitetet selv, kan der
vist i det hele lige så lidt være Tvivl om, som derom, at Universitetet i de
fleste Tilfælde, hvor der var Tale om Kassation af Pergamentshåndskrifter, der
tilhørte offentlige Stiftelser og sendtes til Kjøbenhavn, fik Lejlighed til først at
undersøge dem. Jeg antager derfor, at Universitetet heller ikke kan frikjendes
for indirekte Skyld med Hensyn til den Kjendsgjerning,
at ikke færre end 76
„gamle Munkebøger“ fra Sorø Kloster efter Kongens Befaling i 1608 bleve
brugte til „Fyrværk“ på Kjøbenhavns Tøjhus, efter en Tid at have henstået der
(se O. Blom i „For idé og Virkelighed“ 1869, S. 94).
2 Se Rørdam: Kl. Chr. Lyskanders Levned, S. 174 og 277, og samme
Forf.s Kbhvns. Univ. Hist. I, 223—24, jvfr. 637—38.
2