24 / 187
20
Den, der vistnok var Sjælen i disse til Bibliothekets Opkomst
sigtende Foranstaltninger, og som også længe efter vedblev at
vise sig virksom for Bibliothekets Tarv, var den bekjendte dyg
tige og myndige Professor i Tbeologien Hans Poulsen Besen,
fra 1615 Sjællands Biskop. Det kan allerede lier anføres, at
Besen, som 1606 drog med Christian IV. til England, fra denne
Bejse hjembragte 31 Håndskrifter, som —vistnok strax efter —
bleve Universitetsbibliothekets Ejendom. Der var blandt andet
Håndskrifter af flere latinske Klassikere imellem dem, men det
hele synes ikke at have været af stor Betydning1.
Forinden Modtagelsen af disse Håndskrifter havde Biblio-
theket imidlertid atter fået en større Forøgelse gjennem en Gave,
som både var værdifuld i sig selv og mærkelig på Grund af
Giverens Person. Det var en Samling på lidt over 1000 Bind2
— hvoraf dog ikke sjældent et enkelt ofte indeholdt en hel
Bække Småskrifter —, som Kong Christian IV. i Begyndelsen
af Året 1605 skjænkede til Universitetet3, og som vistnok ud
gjorde den større Del af det Bibliothek, som hans Fader og
hans Bedstefader havde samlet4, altså hvad man nu vilde kalde
1Fortegnelsen over Håndskrifterne er trykt i Katalogen over Sønnesønnen
Peder Resen’s Bibliothek (Kbhvn. 1685, 4to), S. 348—49; jvfr. den i nærværende
Skrift delvis aftrykte Håndskriftfortegnelse fra 1662, hvor de findes opførte i
Capsa Mosis, Ordo 3.
Skjønt det ikke bestemt siges på det anførte Sted i P.
Resen’s Katalog, at Bedstefaderen havde kjøbt Håndskrifterne for sine egne
Penge, synes dog dette at måtte sluttes af en Forhandling i Konsistorium i
Aret 1686, i Følge hvilken det tillodes Peder Resen at forene disse Håndskrifter
med en større af Bedstefaderen efterladt Samling, som meget senere var gået
over i Universitetsbibliotheket (se Acta Consist. 22. Maj 1686). Om den sidst
nævnte Samling vil der siden blive Tale.
2En Fortegnelse over Samlingen haves i Arn. Magn. Saml. Nr. 901, 4to.
Foruden Hovedsamlingen omfatter den et Appendix på 127 Bind, der i det
mindste til Dels må antages at være senere tilkomne.
3Nyerup: Kblivns. Univ. Annaler, S. 90; Werlauff: Histor. Efterretn. om
det store kgl. Bibliothek, 2. Udg., S. 13.
4 At det var den større Del af Bibliotlieket, synes bl. a. at kunne sluttes
af, at Universitetet sammen med Bøgerne må antages at have fået de ældre
Kataloger over hele den kongelige Samling, nemlig en fra Christian III.s Tid
(1547) og en fra Frederik II.s (1578); se den nedenfor aftrykte Håndskriftfor
tegnelse fra 1662, under Capsa Originis, Pars 1., Ordo 4.