Previous Page  30 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 30 / 187 Next Page
Page Background

26

ældre Sager må Lyskander efter den før omtalte Aflevering i

1619 antages at have fået en Del til Låns, thi efter hans Død

lod Professorerne afhente de „Dokumenter, som han havde lånt

af Universitetet“, hvortil føjedes, hvad han selv havde udarbejdet

og samlet1.

Yi besidde endnu -Fortegnelser over Indholdet af de fleste

af de i det foregående omtalte Afleveringer, og de af dem, som

ikke tidligere have været trykte, ville blive meddelte nedenfor

til Hobe samlet“, så skal Knud Urne tilforordne nogle, som have Forstand på

sådanne gamle Dokumenter, og lade dem afskrive „med læselige danske Bog­

staver“ og desuden lade dem fordanske samt siden indsende „bade Oiiginaleme,

Kopierne og det fordanskede udi vort Kancelli“. — At de dog siden bleve af­

givne til Universitetsbibliotheket, sees af den nedenfor aftrykte Fortegnelse

over Håndskrifterne, jvfr. Suhm’s Nye Saml. IV, 2, 73 flg.

1Rørdam: Lyskanders Levned S. 1 5 7 -5 9 . Den Fortegnelse over Hånd­

skrifter, som er aftrykt i det anførte Værk S. 146 flg., kan jeg rigtignok ingen­

lunde med Dr. Rørdam antage for en Fortegnelse over de af Lyskander lånte

og efterladte Samlinger. Som det allerede tydeligt fremgår af Overskriften, er

det en Fortegnelse over Håndskrifterne i Universitetsbibliotliekets historiske

Skab, men hvor meget deraf Lyskander har haft til Låns eller selv ejet, kan

ikke sees. Det kan også fremhæves, at i det Håndskrift, hvorefter Fortegnelsen

er aftrykt (GI. kgl. Saml. Nr. 1071, Fol.), ere de enkelte Stykker betegnede

med Bibliothekets Mærker, og da dette også gjælder Lyskanders egne Arbejder,

må lortegnelsen være optaget en Tid efter, at disse sidste vare gåede over i

Bibliotheket.

2 Jeg aftrykker ikke blot Fortegnelserne over de direkte Afleveringer til

Bibliotbeket, men også Fortegnelserne over Afleveringerne mellem Historio-

graferne indbyrdes, fordi der undertiden i én Fortegnelse kan findes en nærmere

Bestemmelse af et Håndskrift, som savnes i en anden, og fordi det overhovedet

i forskjellige Henseender har en ikke ringe Interesse at forfølge det enkelte

Håndskrifts Vandringer. Om den formodede Afleveringsliste efter Lyskander

har jeg talt i forrige Anmærkning.

Men jeg tilstår, at jeg heller ikke er

ganske uden Betænkelighed med Hensyn til den Liste, der i Kirkehistor. Saml.

3 R. I, 305 flg. er aftrykt som Afleveringslisten efter Venusin. I hvert Fald

synes den kun med nogen Vanskelighed at kunne bringes til at stemme med

en Notits om denne Aflevering, som findes i Slutningen af Afleveringslisten

efter Niels Krag (se den nedenfor aftrykte Liste). Fortegnelsen over Dr.

Henrik Høyer’s Håndskrifter har været trykt før (Suhm’s Nye Saml. IV, 2,

7 3 -7 5 ), men jeg aftrykker den dog igjen, fordi de Håndskrifter, den omfatter,

ikke forekomme i nogen tidligere Afleveringsliste, hvad der derimod er Til-