27
Desværre ere de meget summariske, og Titlerne på de enkelte
Numre lade i mange Tilfælde ikke ane, hvad disse indeholdt1.
Ikke desto mindre vil man ikke kunne undgå af Fortegnelserne
at få et almindeligt Indtryk af, 'hvilken rig national Skat hine
Afleveringer indesluttede, og Indtrykket stadfæstes ved de ikke
ganske få Stykker af Samlingen, som dels ere bievne udgivne
før Branden 1728, dels ere os bevarede gjennem Afskrifter,
hvorom mere i det følgende Afsnit. Som allerede berørt,
bestod Samlingen af to Hovedbestanddele: Kildeskrifterne,
hvortil også må regnes forskjellige Udarbejdelser fra ældre Tid,
og de nyere Forfatteres Udarbejdelser, blandt hvilke, foruden
de allerede nævnte Historikeres Arbejder, også fandtes Ar
bejder af mange andre Forfattere, såsom Christiern Pedersen,
Peder Olufsen fra Roskilde, Henrik Smith, den yngre Corne
lius Hamsfort, Peder Hegelund, Axel Gyldenstjerne, Mogens
Madsen, Peder Clausen, Arngrim Jonsen o. H. For deres egen
Tid vare disse og de andre Forfattere naturligvis selv til Dels
Kilder, og dette gav dem deres største Værd, men i Betydning
kunde de dog ikke måle sig med Kilderne i snævrere Forstand,
blandt hvilke, foruden en stor Mangfoldighed af enkelte Doku
menter2, også fandtes mange vigtige Stykker af større Omfang.
Jeg skal exempelvis nævne: det eneste kj endte Håndskrift af
Svend Agesen, Ælnoth’s Historia S. Kanuti regis, en Række
danske Årbøger og Krøniker fra Middelalderen, flere norske
Kongesagaer og Lovhåndskrifter, Abbed Vilhelm af Æbel-
holts Breve, Sorø Klosters og Århus Kapitels Brevbøger,
Erkebiskop Jens Grands Proces, Presbyter Bremensis’s Chro-
nicon Holsatiæ (og Helmold?), osv. osv. — Det vilde være
fældet med største Delen af dem, der nævnes i de formodede Afleveringslister
efter Venusin og Lyskander.
1Exempelvis kan jeg henvise til de nedenfor (under Litr. I) aftrykte
Registranter over Indholdet af et Par Numre i disse Samlinger.
2Mange af disse vare dog kun til Stede i Afskrifter, som det især sees
af en Registrant over nogle af Numrene i det gamle Bibliothek, der skyldes
den yngre Stephanius og siden nærmere vil blive omtalt.