38
forne M. Stephan alt, hvis af sådanne Antikviteter og Doku
menter der hos Eder udi JBibliotheket eller på Konsistorii Hus
er at finde, både som er i Trykken forfærdiget, så og Manu-
scriptos og genealogiske Tavler, Huller og Pergamentsbreve,
intet deraf undertagendes, som der findes eller han begjærendes
vorder, hvilket altsammen skal leveres hannem efter en rigtig
Fortegnelse, og tages hans Revers derpå“, osv.
Hår det af Udtrykkene i denne Skrivelse skulde synes, at
hele Massen af de i de kongelige Arkiver1 og i Universitets
biblioteket bevarede Håndskrifter og Dokumenter til dansk
Historie virkelig havde været overgivet til hver enkelt af de
hidtilværende Historiografer, kan dette, som jeg allerede tid
ligere har antydet, næppe forholde sig så, men betyder rimelig
vis kun, at de alle havde været stillede til deres Rådighed, for
sa vidt de ønskede at benytte dem. Og det viste sig da også,
at da Stephanius vilde gjøre sin ved Kongebrevet hjemlede Ret
gjældende i dens fulde Udstrækning, satte Universitetet sig be
stemt derimod. Det hedder herom i Konsistoriums Forhand
lingsprotokol for 16de December 16402 : „D. Claus Plum oplæste
M. Stephans Brev, sig tilskrevet, at eftersom han havde i Sinde
nu førstkommende Herredag at exhibere en Catalogum eorum,
qui de rebus Danicis scripserunt, efter den methodum, som
fandtes udi de normanniske Skribenters Optegnelse, var han
begjærendes, at manuscripta omnia, som fandtes på vores Biblio-
theca publica, den Dont og Sag vedkommendes, måtte blive
ham følgagtig til Sor, forsikrendes Akademiet for Ildvåde så
danne Skrifter fri at skulle blive, efterdi Hr. Hovmester havde
1Yed de kongelige Arkiver menes dog ganske vist n æ rm est selve Ilistorio-
grafernes Samlinger, se O. Wormii Epistolæ I, 250 (ovfr. S. 21 Anm. 3) og en
Notits i et i det kgl. Bibliothek i Stokliolm opbevaret Håndskrift af den yngre
Steplianius (som strax nærmere skal omtales), hvori det hedder om nogle til
hine Samlinger hørende Håndskrifter, at de „antea in archivis regiis, nuno in
bibliotheca regia Hafniensi [o: Universitetsbddiotheket] asservantur“. Uden Tvivl
må også et lignende Udtryk af Pontanus (ovfr. S. 30, Anm. 2) nærmest for
ståes på denne Måde.
2
Også trykt i Nyerup’s Kbhvns. Univ. Annaler S. 04.
3